Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Spaniens rigeste er verdens rigeste

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 12/09/2016 - 01:00

Penge & Forbrug

PENGE: Tøjkonge har væltet Bill Gates af tronen, og facebook-Mark blander sig nu i toppen.

Amancio Ortega står bag den multinationale tøjkæde Inditex og har længe ligget nummer to på listen over verdens rigeste mænd, men torsdag indtog han tronen.

Det offentliggjorde Forbes Magazine på sin famøse liste over verdens rigeste mænd.

Tøjkongen

Når man tænker på Spaniens største virksomheder, falder tankerne ofte på Banco Santander, Banco Sabadell, Repsol og Iberia som nogle af de største virksomheder i i landet.. Men der er andre.

Amancio Ortega er manden bag tøjkæden Inditex, som inkluderer de populære mærker Zara, Bershka, Pull and Bear, Oysho, Massimo Dutti og Stradivarious.

Og han sidder tungt på branchen. Det er ikke til at besøge et storcenter i Spanien uden at støde på et af de førnævnte mærker.

Amancio hvem?

En af grundene til, at Amancio Ortegas navn ikke er så kendt er, at han har holdt sig relativt meget ude af mediernes søgelys.

Det er dog vanskeligt at sætte sit lys under en skæppe, når man er Europas rigeste mand.

Rig, rigere, Amancio Ortega

Torsdag var der altså røre på Forbes liste over verdens rigeste mænd, da Amancio Ortega sneg sig forbi Bill Gates.

Ifølge listen har magnaten aktiver for en værdi af næsten 70 milliarder euro nemlig helt præcist 69.860 millioner euro. Til sammenligning har Bill Gates “kun” 69.776 millioner.

Ortegas formue skulle ifølge Forbes Magazine været steget med 1,5 procent svarende til 1,067 millioner euro torsdag, samtidig med at Bill Gates formue faldt med 0,2 procent svarende til et fald på 109 millioner euro.

Listen over de fem rigeste mænd i verden

Men det er ikke første gang, at tøj-manden sidder på førstepladsen. Tilbage i oktober 2015, hvor Inditex’ aktier steg med 3,2 procent og Microsofts faldt med 0,7 procent nappede han også tronen.

Ikke desto mindre er der blot nogle millioner euro mellem de to rigmænd, så det er ikke umuligt, at pladserne byttes rundt igen i de næste måneder.

På listen over verdens rigeste mænd figurerer også grundlæggeren af Amazon, Jeff Bezos, investoren Warren Buffett og facebook-grundlægger Mark Zuckerberg.

Læs Spanien i dags portræt af Amancio Ortega her. 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.