Spaniere lever længst
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 08/10/2018 - 11:49
Samfund og Politik
SAMFUND: Mens vi lever længere og længere i Spanien, går det den anden vej i Danmark.
Vi lever længe i Europa - faktisk 2,5 år længere end amerikanere og 4,6 år længere end kinesere. Men Spanien giver stort set alle andre baghjul.
Madrid, Castilla y León og Navarra er de områder med højest forventede levealder i Europa sammen med et enkelt område i Frankrig og et par stykker i Italien. Her lander vi inden for kategorien over 94 år.
Efter mange års stigning er der sket et generelt fald i den forventede levealder i hele Europa. Dårlige vaner og usundt miljø er blandt årsagerne. Det viser tal fra EUs statiske kontor, Eurostat.
Selv om EU-borgere lever længe, er der store forskelle. Folk fra Madrid er faktisk de mest sejlivede i Europa med en gennemsnitslevealder på 85, mens bulgarerne i regionen Severozapaden kun levet i 73 år, og det er altså en forskel på næsten 12 år.
Udover Madrid er det kun Slovenien, som overstiger EU-gennemsnittet, mens Danmark falder under snittet og kun kan præstere en levealder på mellem 80 og 81,9.
Men det har ikke altid været sådan.
Et skift de seneste 50 år
I midten af 1960'erne blev folk fra Letland og Litauen lige så gamle som folk fra Cypern og Frankrig. Men efter en lang periode, hvor børnedødeligheden er blevet reduceret kraftigt i vest, er østlandene faldet gevaldigt bagud.
Dårlige vaner og usunde miljøer er bidragende faktorer til kroniske sygdomme som kræft, diabetes og hjertesygdomme, og i Østeuropa er der flere rygere og flere, der drikker meget. Det viser den europæiske folkesundhedsalliance, EPHA, der er en NGO.
Ungarerne trækker det korteste strå, når det kommer til kronisk sygdomme, men også i Polen, Slovakiet og Kroatien ser det skidt ud, og det taler sit tydelige sprog i statistikkerne om forventet levealder.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.