Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Spanierne bliver hjemme

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 10/06/2016 - 01:00

Sport & hobby

SPORT & REJSER: I dag fløjtes EM 2016 i Frankrig i gang, men spanierne vælger at se kampene på tv-skærmen.

Europamesterskabet i fodbold starter i dag i Frankrig og foregår frem til den 10. juli.

Det har fået hotelsøgesiden Trivago.dk til at lure lidt på europæernes hotelsøgninger for at se, hvilken nationalitet der bruger flest penge på overnatningen i forbindelse med fodboldrejsen, hvem er mest optimistiske, og hvem bliver hjemme og hepper fra sofaen.

For selvom Spanien jo plejer at klare sig ret godt, og at Frankrig ligger ret tæt på, er EM 2016 ikke noget, der får spanierne til at rejse nogen steder.

De mindst interesserede fans er nemlig Spaniere. Sammenlignet med de andre deltagende nationaliteter er spanierne dem der i højest grad bliver hjemme.

Italienerne er heller ikke meget for at forlade hjemlandet for at se fodbold i Frankrig.

Betaler mest

De mest EM interesserede er ungarere, som er den nationalitet, der viser størst interesse for at booke hoteller i værtsbyerne på kampdagene. Anden- og tredjepladsen indtages henholdsvis af Irland og Østrig.

Irerne er også dem, der smider flest penge efter fodboldrejsen. De giver hele 1.562 kr. i gennemsnit for en overnatning. Derefter kommer schweizerne, som i gennemsnit betaler 1.548 kr., mens Sverige napper tredjepladsen med et forbrug på 1.540 kr.

Prisen stiger med 25 procent for et standard dobbeltværelse i de franske værtsbyer på kampdagene. I gennemsnit koster et dobbeltværelse 1.763 kr. på dage, hvor der ikke spilles kamp, og 2.210 kr. på dage, hvor der spilles kamp.

De mest optimistiske fans er de franske hjemmebanefans, som har booket hoteller på finale- og semifinaledagene i god tid, så de kan følge EM helt frem til finalen, hvor de måske selv deltager. 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.