Spanierne går smiley-amok
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 29/04/2015 - 01:00
Samfund og Politik
SAMFUND: Hvert lands borgere har sine egne præferencer, når det kommer til brugen af de såkaldte emoji-ikoner, og ingen kan følge med spaniernes passion for fest.
Emoji-ikoner kan være alt fra den klassiske smiley, en lille drink eller en levende hundelort med solbriller.
Selskabet Swiftkey udvikler blandt andet software til smartphones, og firmaet har nu lavet en analyse af hvilke ikoner, der bliver brugt på forskellige sprog, og der er faktisk forskelle.
Fordomme længe leve
Mange stereotyper er fuldt ud i overensstemmelse med virkeligheden. Spaniere er nogle af de mest festglade, og derfor sender de flest festrelaterede emoji-ikoner.
Ikke overraskende er franskmændene dem, der er mest romantiske i det nye billedesprog. I hvert fald er det dem, der sender flest hjerter.
Undersøgelsen har set på brugen af ikonerne fra oktober 2014 til januar i år, og det er blevet til lige omkring en milliard ikoner, der er blevet brugt i samtaler på 16 forskellige sprog.
Her ses, hvor stor en del, af fire udvalgte ikoner, fylder på hvert sprog
Mange fællestræk
Selvom spanierne er mest festglade, franskmændene sender flest hjerter og australierne sender flest alkohol-relaterede emojis, er der dog globale fællestræk.
Den klassiske smilende smiley er stadig det mest populære ikon, og på alle sprog bruges positive ikoner langt mere end negative.
De mest positive er franskmændene, mens amerikanerne er de meste negative i emoji-forstand.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.