Spansk biludlejer uden roser
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 10/05/2019 - 07:00
Fly & trafik
FLY & TRAFIK: Britisk forbrugerorganisation sender lavprisudlejningsfirma helt ned i bunden af ranglisten. Igen.
Spanske Goldcar er ejet af det store franske biludlejningsfirma Europcar, men det smitter tilsyneladende ikke på Goldcars måde at drive forretning på, det skriver STANDBY.dk
Både Goldcar og et andet lavprisudlejningsfirma, InterRent, der også er ejet af Europcar, ligger atter sidst i den årlige opgørelse fra den britiske forbrugerorganisation ‘Which?’
For også at nævne noget positivt, er de tre bedst placerede i årets opgørelse Cicar og AutoReisen, begge på De kanariske Øer, og Alamo Enterprise.
Which? fik svar fra 2.178 biludlejningskunder om deres erfaringer med selskaberne gennem de seneste 12 måneder. Undersøgelsen gennemgår 15 store selskaber i Europa, herunder Alamo, Auto Reisen, Avis, Enterprise, Europcar, Goldcar, Hertz og Sixt.
Udover Goldcar og InterRent lå også Firefly blandt de tre i bunden.
Vil have ekstra penge
- Goldcars lave rangering skyldes især, at det påståede ofte grove personale hos Goldcar presser dem til at købe tillægsydelser - herunder forsikringer - som de ikke ønsker. Dertil kommer, at Goldcar efter lejen hæver store beløb på kundernes kreditkort til dækning af skader, skriver Which? i en pressemeddelelse.
Sidste efterår bragte DR i sit program Kontant indslag om Goldcar, der viste, hvordan firmaet tilsyneladende snyder sine kunder ved at få dem til at købe en unødvendig ekstra forsikring.
I bunden hvert år
Ifølge forbrugerorganisationen har Goldcar ligget i bunden gennem de seks år, hvor organisationen analyseret biludlejningsbranchen. Det hedder også, at Europcars køb af Goldstar ikke på nogen måde har forbedret rankingen.
- Tidligere har vores kundeservice ikke været god nok – og det er vi opsat på at rette. I de fire måneder efter undersøgelsen i Which? blev foretaget, har vi arbejdet på at forbedre vores kundeservice ved blandt andet at styrke muligheden for at klage og få denne klage behandlet så hurtigt som muligt. Vi har behov for ændring af vores firmakultur til gavn for vores nuværende og kommende kunder, udtaler en talsmand fra Goldcar til CNN.
I en kommentar til opgørelsen siger rejseredaktør hos Which?, Rory Boland:
- Biludlejningsbranchen er til dels præget af skrupelløse forretningsmetoder. Vores bedste råd er ikke at falde for den lovede pris, men at være sikker på, hvad den endelige pris vil være. Ellers kan man hurtigt ende med en regning som gør, at man ønsker, man var blevet hjemme.
Kommentarer
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.