Spansk flyselskab gør det lettere at rejse
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 09/02/2015 - 01:00
Fly & trafik
FLY & TRAFIK: Hvornår kan jeg tjekke ind, og skal jeg gøre det på nettet? Det kan du nu slippe for at tænke over.
Nu er det slut med at bekymre sig om, hvornår du kan tjekke ind på din flyrejse. I hvert fald hvis du rejser med Iberia.
Det skriver check-in.dk
Hvis du tilhører den type af rejsende, der ønsker at ordne alt så hurtigt som muligt, så vil du elske det nye tiltag fra Iberia.
Få boardingkort med det samme
Hvis du rejser tit, har du stensikkert oplevet forskellige regler og muligheder for at tjekke ind. Hos nogle selskaber er det en mulighed for at springe køen over, og en mulighed der gælder i et bestemt tidsrum op til selve rejsen.
Andre steder er det ligefrem et krav, at det skal gøres online, og der har været historier fremme om ekstragebyrer til kunder, der ikke havde printet deres boardingkort ud hjemmefra.
Nu kan du dog tjekke ind og få tilsendt dit boardingkort med det samme. Også selvom rejsen ligger et halvt år frem i tiden. Hvis du altså rejser med Iberia.
Ikke alle destinationer
Den nye mulighed gælder på rejser mellem Spanien og Danmark. Faktisk gælder den på flyrejser mellem de fleste europæiske lande, dog med undtagelse af Storbritannien.
Hvis du skal på transatlantiske rejser må du nok også indstille dig på, at de gamle regler gælder et stykke tid endnu.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.