Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Spansk supervideo går viralt

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 25/02/2016 - 11:08

Kunst & kultur

VIDEO: Spanske studerende har lavet en fantastisk video, der stiller The Simpsons op mod forskellige filmklassikere. Nu hitter den i hele verden.

To Simpsons-fanatikere har lavet en utrolig video, der er gået verden rundt.

Celia Gómez og Jesús Sahuquillo har klippet scener fra Matt Groenings animationsunivers sammen med klip fra filmklassikere.

Det giver filmelskere mulighed for at nyde The Simpsons samtidig med film som Psycho, Pulp Fiction og Terminator 2.

Hen over videoen kører sangen 'Sing Sing Sing' (With a Swing) af Benny Goodman Orchestra.

Du kan se videoen herunder:

De to studerende lagde videon på Vimeo og efter få dage, var den blevet set over 1,4 millioner gange.

Komplementerer hinanden

Videoen kombinerer de to spanieres bedste egenskaber; Celias evne til at klippe og Jesús' utrolige viden om The Simpsons.

- Jeg har altid lagt mærke til, at Simpsons har en masse referencer til film, så da Celia spurgte, om vi skulle lave en 'supercut', kom idéen til mig med det samme, sagde Jesús til Thelocal.es. 

Han har set samtlige afsnit over 100 gange, og ifølge Celia kan han alle citater.

Jesús skrev alle referencerne ned på en enkelt morgen.

Passion for redigering

Det store arbejde lå derefter i fingrene på Celia, da videoen skulle redigeres og klippes sammen.

- Redigerings-fasen var hårdere. De tog os to uger, og vi skiftede musikken et par gange, sagde hun.

Lige siden Celia var et lille barn, vidste hun, at hun skulle arbejde med at redigere videoer. Hun er derfor også ved at tage en Masters i filmredigering.

Personligt er hendes favorit-reference til Hitchcock filmen 'The Birds'.

- Jeg synes, det er sjovt, at de bruger babyerne på en måde, så de fremstår lige så skræmmende som nogle djævelske fugle, sagde hun til Local.es.  

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.