Spanske heste fejrer 450 års jubilæum
Skrevet af Pia Bruun, tir, 30/06/2015 - 11:00
Kunst & kultur
KULTUR: En lang og stolt tradition blev fejret for nylig med pomp og pragt.
Den spanske rideskole – som pudsigt nok hører til i Wien – har fejret sit 450-års jubilæum med heste fra skolens spanske modstykke i Jerez de la Frontera i Cádiz-provinsen.
Hestene fra den sydspanske provins deltog i weekenden i et imponerende show i dressur-ridning lige uden for det centrale torv i Wien.
Blandt publikum var Spaniens Kong Felipe VIs storesøster, Infanta Elena – der selv er en international springrytter. I årets show deltog fire ryttere og ti heste fra Jerez de la Frontera, som blev bragt til Wien for at deltage i opvisning af avanceret dressur foran 3.187 tilskuere.
En lang historie kort
Die Spanische Hofreitschule, eller som vi kender den: Den Spanske Rideskole, blev oprettet i det 16. århundrede, da ærkehertug Fernando I i Habsburg, bror til kong Carlos I af Spanien, bragte flere spanske fuldblodsheste - Pura Raza Española - og et hold trænere og ryttere til Østrig.
I 1565 blev den oprindelige Pura Raza Española avlet med arabere og de nu uddøde napolitanske heste for at skabe en ny "østrigsk" race kaldet Lipizzaner.
Lipizzaneren er i dag Europas ældste avlede hesterace og er en race, der er længe om at modnes. Det kan tage op til ti år at bringe til hesten op på sit højdepunkt – hvilket kan ske, når de er i slutningen 20'erne. I en så høj alder arbejder hestene lige så godt som deres yngre kolleger. Mange af hestene bliver over 30 år.
De verdensberømte heste bliver trænet på Hofburgslottets Vinterrideskole i en hippodrom, der oprindelig var forbeholdt kejserfamilien.
Om morgenen trænes de koreograferede bevægelser, som bagefter bliver udført ved aftenens galla.
Engang havde alle Europas herskere disse heste i deres stalde. Hestene blev brugt til ceremonielle begivenheder som parader, konkurrencer og ved militære felttog.
Traditionen med den intensive træning af Lipizzanere har dog kun overlevet i Spanien og Wien, og Den Spanske Rideskole er den eneste institution, som har praktiseret klassisk ridekunst lige siden renæssancen.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.