Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Spanske journalister frygtes kidnappet

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 22/07/2015 - 12:24

Krimi og katastrofe

KATASTROFE: Ingen har hørt fra tre spanske journalister siden den 12. juli, hvor de befandt sig i Syrien i en by, hvor der har været hårde kampe. Nu frygter man, de er blevet kidnappet.

Ángel Sastre, Antonio Pampliega og José Manuel López rejste ind i det borgerkrigshærgede Syrien den 10. juli for at dække krigens rædsler.

Ifølge kilder i udenrigsministeriet var der sidst kontakt til de tre journalister den 12. juli, hvor de befandt sig i byen Aleppo. Det skriver El País.

Aleppo har de seneste dage været rammen og hårde kampe mellem regeringsstyrker og forskellige oprørsgrupper.

Sparsomme oplysninger

De anonyme kilder, som El País har talt med, siger, at de ikke har nogle beviser på, at mændenene er blevet kidnappet, men at ministeriet arbejder på sagen.

Justitsminister Rafael Catalá har sagt, at den spanske regering vil gøre alt, hvad der står i dens magt for at få befriet journalisterne, hvis det skulle vise sig, at de er blevet kidnappet.

De anonyme kilder i ministeriet indrømmer, at der er indicer på, at journalisterne er blevet tilbageholdt, men de uddyber ikke, hvad 'tilbageholdt' betyder i denne sammenhæng.

Ekspert advarer

Ingen ved endnu med sikkerhed, hvad der er sket. Men hvis der er tale om en kidnapning, advarer en ekspert mod for meget omtale over for El País.

Stor omtale kan nemlig være med til at presse en eventuel løsesum i vejret. Det kan også være grunden til, at historien først kommer frem nu, hvor det er over 10 dage siden, nogen har hørt fra journalisterne.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.