Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Spar bunker af penge

Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 28/10/2020 - 07:00

Penge & Forbrug

FORBRUG: Prissammenligning af landets supermarkeder afslører, at der er mange penge at spare, alt efter hvor man handler.

Forbrugerforeningen OCU har lavet sin årligt Supermarked-pristest. 

Den viser, at priserne er steget 2,8 procent under corona-krisen.

64 procent af de mest almindelige produkter i indkøbskurven er blevet dyrere. 

Friske varer er dem, der er steget mest. Inden for emballeret mad er de, der er steget mindst, kædernes egne produkter - de såkaldte ‘hvide mærker’.

Undersøgelsen viser, at man kan spare i gennemsnit 971 euro om året ved at vælge det billigste supermarked, men der er store forskelle byerne imellem.  Den maksimalt mulige besparelse varierer på mellem 247 euro og 3.226 euro.

Jerez de la Frontera er den billigste by at handle dagligvarer i efterfulgt af Teruel, Zamora og Ciudad Real. I den anden ende af skalaen ligger Las Palmas de Gran Canaria, Palma de Mallorca og Barcelona som de dyreste byer.

Igen dette år er ALCAMPO de Coia-hypermarkedet i Vigo den billigste og igen er Sánchez Romero de Madrid den dyreste.

Den billigste kæde er DANI, mens den dyreste er SÁNCHEZ ROMERO. 

På nationalt plan er ALCAMPO den billigste, mens den dyreste er ULABOX.

CARREFOUR er den eneste store kæde, der har sænket priserne under corona-krisen. MERCADONA, SUPERSOL og EROSKI er dem, der har skruet mest op for priserne.

Se video her om resultaterne af undersøgelsen:

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.