Sprit-cyklist vågner op til bøde
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 11/06/2015 - 01:00

Fly & trafik
TRAFIK: Du må ikke køre hjem, når du har fået et glas for meget - heller ikke på cykel.
Påvirkede bilister får hårde straffe og bliver med rette set ned på af det omkringliggende samfund. Lidt anderledes er det med sprit-cyklister, som de fleste af os har været på et eller andet tidspunkt.
Selvom det er mere socialt acceptabelt at tage cyklen hjem efter en fest, hvor man har fået lidt at drikke, så er det altså stadig ulovligt.
Når først du er hoppet på cyklen, bliver den betragtet som et køretøj, og så gælder færdselsloven. Du skal holde tilbage i fodgængerovergange, du må ikke tale i håndholdt mobiltelefon, og så må du heller ikke have for meget alkohol i blodet.
Det skriver trafiksiden n332.es
Kan jeg få dig til at puste?
Betjente fra Guardia Civil stoppede manden, fordi han kørte midt på vejen, mens han sad skævt på cyklen.
Han blev bedt og at puste i alkometeret, og det viste en promille på 0,96, hvilket er en del mere end 0,25 der er den højeste grænse for udåndingsluft.
Hvis promillen er på 0,25 eller mere, skal du have taget en blodprøve, men du slipper uden straf, hvis blodprøven viser under 0,50.
Ingen konsekvenser for kørekortet
Selvom cyklen betragtes som et køretøj, så er det stadig ikke det samme som et motoriseret køretøj.
Hvis man bliver taget som sprit-cyklist, mister man ingen point på sit kørekort, som man som udgangspunkt har 15 af i Spanien.
Kan måske også interessere dig
Trafikdirektoratet overvejer at forbyde kørsel for biler med kun én person i
Hov, hov makker ikke så sur! Det er da en sød pige, du er blevet tvunget til at have med …
Regeringen vil indføre en ny model for ansættelsesprøver og bruge AI
INDSIGT: Læs om de tiltag, der indgår i planen for Transformation af Statsadministrationen, som blev præsenteret i går.
Masser af muligheder for storslåede oplevelser
Det spanske efterår er perfekt til ture i højderne.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.