Stadig brand i Alicante
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 07/09/2016 - 11:12
Krimi og katastrofe
SKOVBRAND: Fortsat ikke kontrol med nogen af brandene i Alicante, men i det mindste ser det nogenlunde ud med to af dem. Politiet efterlyser to bilister.
Myndighederne leder efter en eller flere pyromaner i forbindelse med brandene i Alicante, der har hærget siden søndag. Årsagen til den ene brand er dog fundet.
Man er slet ikke i tvivl om, at brandene er påsatte, og politiet har angiveligt flere spor, man arbejder med. Der bor masser af udlændinge i området - særligt tyskere, englændere og hollændere.
Leder efter to bilister
Betjente fra Guardia Civil i Jávea og folk fra Seprona leder lige nu efter førerne af to køretøjer: Den ene en grå stationcar og den anden en rødlig bil.
Et vidne har set de to komme kørende i høj hastighed ud fra den nordlige adgang til Cumbres del Sol Benitatxell. Det var her, den ødelæggende brand startede søndag, som siden har nedbrændt over 800 hektar og ødelagt dele af det beskyttede naturområde Granadella.
Hvad sker der i hovedet på en pyroman? Læs mere her
Stabiliseret, men ude af kontrol
Brandene i Benitatxell og Jávea (henholdsvis nummer 3 og 4 på billedet herunder) blev meldt stabiliseret klokken 20:21 tirsdag. Det vil sige, at de er 'flammeløse', og man har en vis form for styr på dem, uden dog at have dem decideret under kontrol.
Næste melding, vi venter på, er 'under kontrol', hvor branden er 'røgfri', hvorefter så det sidste trin er 'slukket'.
Brandene i Alicante
Man har med sikkerhed fundet ud af, at branden i Bolulla, der opstod dagen efter de andre, blev startet af en grill. Den brand er allerede ret begrænset (acotado).
Spanien i Dag følger sagen
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.