Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Statsbudgettet for 2019 hænger stadig i luften

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 31/01/2019 - 09:59

Samfund og Politik

SAMFUND & POLITIK: Budgetterne udløser udgifter til det højeste niveau siden 2010 i forsøg på at hente nedskæringer fra krisen og øget sikkerhed i landet.

Regeringens udkast til statsbudgettet for 2019 viser en stigning på 5,1 procent til 472,66 milliarder euro.

Spaniens uafhængige myndighed for skatteansvar (Airef) anser det for usandsynligt, at Spanien opfylder underskudsmålet på 1,3 procent, der blev vedtaget for 2019, og forudser, at underskuddet på grundlag af udkastet til det generelle statsbudget (PGE) vi være på 2,2 procent. Airefs prognose er på linje med den spanske nationalbank, hvis skøn er et underskud på 2 procent i år.

Regeringens skønner, at de skattemæssige indtægter vil sige med 9,5 procent i forhold til 2018, mens Eirefs skøn er på 7,6 procent. I penge betyder det, at mens regeringen regner med en stigning på 5,654 milliarder euro, anser Eiref kun stigningen for at være 2,908 milliarder euro - en forskel på 48,5 procent.

Indenrigsministeriet

Flere ministerier tildeles markante stigninger, herunder Indenrigsministeriet, i henhold til regeringens forslag skal stige med 8,56 procent til 8,341 milliarder euro.

I Indenrigsministeriet hører spaniens politikorps - herunder også Guardia Civil - og politikorps i de selvstyrende regioner samt - og ikke mindst - de udlændinge, der opholder sig i Spanien.

Stigningen på 658 millioner euro i forhold til 2018 afspejler prioriteterne for den offentlige sikkerhed og vedligeholdelse af den demokratiske kvalitet. Der lægges særlig vægt på bekæmpelse af kønsbestemt vold, strategiske projekter som planen for Gibraltar, styrkelse af den internationale beskyttelse, og samarbejde med tredjelande for at bekæmpe ulovlig indvandring og menneskehandel.

De 240 millioner i budgetforhøjelsen skal dække sikkerheden i forbindelse med kommunevalgene og regionsvalg til parlamenterne i 13 regioner og valg til EU-PArlamentet den 26. maj.

Blandt de øvrige stigninger prioriteres indsatsen mod terror og hjælp til ofre herfor.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.