Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Statsbudgettet vedtaget

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 28/03/2018 - 01:00

Penge & Forbrug Samfund og Politik

POLITIK: Spanien er sluppet ud af EUs jerngreb, og Ciudadanos Boss skaffer ‘glade’ udgifter i budgettet.

Tirsdag blev statsbudgettet for 2018 vedtaget på et ekstraordinært ministerrådsmøde.

Det skete med seks måneders forsinkelse på grund af den politiske ustabilitet i Kongressen som følge af situationen i Catalonien.

Partierne i Kongressen, der er tilhængere af Catalansk løsrivelse, stillede krav for at støtte budgettet, der ikke direkte have noget med budget at gøre.

Budgettet er ekspansivt med øgede offentlige udgifter og skattelettelser. Det er sker efter en rekordhøj inddrivelse af skatte i 2017, der forbedrede de økonomiske prognoser efter de forværrede tal midt i den Catalanske krise.

Det har muliggjort en fremskyndelse af de økonomiske aktiviteter frem til valgåret i 2019, hvor både de regionale, lokale og europæiske valg falder sammen.

Fri af EU's jerngreb

Budgettet for 2018 er det første i et årti, der ikke ligger under pres af betingelsen om at reducerer det offentlige underskud. Spanien er sluppet ud af EUs jerngreb, og det har givet mulighed for lidt glade ting i budgettet.

Spanien skal dog stadigvæk tilstræbe at reducere underskuddet fra de nuværende 3,1 procent til 2,2 procent af bruttonationalproduktet.

Derudover er der nogle af kontiene i statsbudgettet, der kun gælder i seks måneder.

Disse konti ventes at blive endelig godkendt i slutningen af juni, såfremt han kan opnå støtte fra partiet PNV, der kræver, at Artikel 155 blive bragt til ophør. Den betyder jo, at den reelle magt og administration af Catalonien fortsat finder sted fra Madrid.

Ciudadanos’ indflydelse

Premierminister Rajoy er sammen med regeringen afhængig af Ciudadanos’ støtte og mandag fik Alberto Rivera de mest populære tiltag med i aftalen. Mange af dem er tiltag, der ikke er blevet ført ud i livet, selvom de blev vedtaget for længe siden. Tages det hele med, vurderer Rivera, at disse tiltag udgør omkring 8 milliarder euro i budgettet.

Budgettet indeholder en en stigning på 2 procent i de laveste pensioner og enkepensioner.

Samtidig skal mennesker med indkomster under 14.000 euro ikke betale skat, men de med indkomster under 18.000 euro får lettelser i skatten.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.