Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Stilling ledig på ambassaden

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 28/01/2020 - 10:58

Samfund og Politik

JOB: The Trade Council i Madrid søger en ny eksportrådgiver inden for sundhedssektoren. Er det dig?

The Trade Council i Spanien søger lige nu en ny eksportrådgiver med erfaring og netværk inden for sundhed og life-science til start den 1. maj 2020. 

Det skriver Den Danske Ambassade i Madrid i en pressemeddelelse, og det er også her, at stillingen fysisk er placeret. 

Stillingen beskrives sådan her:

Som eksportrådgiver for The Trade Council bliver du et vigtigt bindeled mellem danske virksomheder og den spanske sundhedssektor. Din mission vil være at hjælpe danske virksomheder ind på det spanske marked ved at kortlægge markedspotentialet og -muligheder samt minimere risikoen for kulturelle udfordringer etc.

Dette gøres via tæt koordinering og i samarbejde med både offentlige og private autoriteter i Spanien og i Danmark, hvorfor du forventes at have et stærkt lokalt netværk samt kendskab til den spanske sundhedssektor.

Dit fokus vil hovedsageligt være på at assistere danske virksomheder med at øge deres forretningsvækst i Spanien, skabe værdifulde partnerskaber og udvikle salgs- og marketingsstrategier for det spanske marked. 

Du kommer til at blive en del af et dynamisk team, bestående af lokale eksportrådgivere og handelschefer på Den Danske Ambassade i Madrid samt fra handelskontoret i Barcelona.

Derudover vil du blive en del af et større regionalt setup, hvor vi arbejder tæt sammen med Trade Council-teams fra de andre danske ambassader i Sydvesteuropa. 

Ansøgningsproces:

Send en motiveret ansøgning og CV til madamb@um.dk. 

Ansøgningsfristen er den 20. februar 2020. 

Kun ansøgninger på engelsk vil komme i betragtning. 

Hvis du har spørgsmål til stillingen kan du kontakte Head of Trade for The Trade Council i Spanien, Lars Gade Holm, på laghol@um.dk eller på telefon +34 608 029 562.

Få flere detaljer om stillingen på ambassadens hjemmeside (på engelsk)

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.