Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Stjal 1,3 millioner euro

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 31/07/2017 - 12:10

Krimi og katastrofe

KRIMI: Bankmedarbejder levede et luksusliv i 25 år og blærede sig i stor stil på de sociale medier. Men da en 80-årig kunde tjekkede sin konto, gik den ikke længere.

Kvindelig bankmedarbejder førte en usædvanlig høj levestandard, og regnestykket gik da heller ikke helt op. 

Hun er nu sigtet for bedrageri, der begyndte for 25 år siden i Almoradí, Alicante. Det skriver flere spanske medier - blandt andet Lasprovincia.es

Husk at like vores facebookside

Bil, bolig og rejser

Den 51-årige kvinde er blevet anholdt af Guardia Civil i den valencianske by Almoradí på mistanke om banksvindel og ​​forfalskning af underskrift. Hun er mistænkt for at have lænset 1,3 millioner euro fra en 80-årig kunde i banken, hvor hun arbejdede. 

Politiet skriver i en pressemeddelelse, at man mistænker kvinden for at have hugget penge gennem et kvart århundrede.

Den tilbageholdte opretholdte altid en høj levestandard, som ikke helt matchede den løn, hun fik som bankansat. 

Hun og hendes partner var ofte på eksotiske og dyre rejser rundt om i verden, og de pralede løs på de sociale netværk. Et godt hus og en god bil blev der også råd til.

Startede i 1992

Efterforskningen blev indledt, da offeret, en russisk statsborger på 80 år for en måned siden henvendte sig til Guardia Civil i Almoradí.

Han havde mistanke om, at en bankmedarbejdstager havde stjålet halvanden million dollar fra hans, som var den valuta, han sædvanligvis brugte ved transaktioner.

Pengene var stille og roligt forsvundet i løbet af de 25 år, han har været kunde i banken.

Og den ældre mand havde angiveligt ret. I hvert fald fandt politiet tilstrækkelige beviser på, at hun begyndte at “låne” penge i 1992, da manden kom til Rojales og åbnede en bankkonto.

Opdaget ved en tilfældighed

Han opnåede hurtigt et tillidsforhold med bankdirektøren, og derfor kommunikerede han altid direkte med ham, når der skulle foretages overførsler eller andet. Af samme årsag så han aldrig et kontoudtog - han stolede jo på direktøren.

I juni bad han så for første gang om et detaljeret kontoudtog, fordi han ønskede at bruge en ny bank. Og det var ikke nogen rar overraskelse, han fik.

Guardia Civile undersøgte alle kontobevægelser i detaljer, og de fleste faldt sammen med, at manden var i sit hjemland, Rusland, så intet blev godkendt af ham.

Kvinden er nu løsladt mod kaution, mens hun afventer retssagen.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.