Stjal og misbrugte kreditkort
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 20/03/2015 - 01:00
Krimi og katastrofe
KRIMI: Bande med både kvinder og mænd anholdt – de gik målrettet efter udenlandske pensionister.
Seks mennesker er blevet anholdt for at have svindlet sig til 138.000 euro med stjålne kreditkort. De 150 kort er alle fra europæiske lande.
Policia Nacional i Madrid og Barcelona har anholdt seks personer fra en kriminel organisation med forgreninger til flere europæiske lande, og de 150 kort er blevet misbrugt i Spanien, Frankrig og England. dET SKRIVER typicallyspanish.com
Der er både kvinder og mænd blandt de anholdte, der er i alderen mellem 23 og 40 år og de gik målrettet efter pensionister. De udså sig ofre ved pengeautomater, hvor én aflurede simkoden. Derefter kom en anden fra gruppen og distraherede offeret på den eller anden måde, - eksempelvis som at sige, at offeret har tabt et eller andet på jorden.
De indgik også aftale med nogle butiksejere om at foretage falske betalinger med stjålne kort, og så delte de pengene.
Sag ikke lukket endnu
Sagen har indtil videre kørt ad to omgange. Den første operation foregik den 5. februar, hvor tre af de anholdte blev tilbageholdt i Barcelona, og politiet ransagede deres hjem.
Anden operation foregik den 27. februar, hvor yderlige tre blev tilbageholdt i Madrid, og de mistænkes for at være lederne af banden.
En anden person er også under mistanke, nemlig en butiksindehaver, som nu også er blevet identificeret. En af de tilbageholdte er i forvejen krævet udleveret til Rumænien på mistanke om et bankrøveri, hvor udbyttet var 170.000 euro.
Efterforskningen, som fortsat er åben, foregår i samarbejde med kriminalpolitiet i Barcelona og Madrid samt politiet i distrikterne Salamanca og Chamartin.
Kan måske også interessere dig
Valencia-præsidenten Carlos Mazón træder tilbage
VIDEO: Carlos Mazóns lange frokost med den kvindelige journalist, lige inden 229 mennesker døde, blev hans Waterloo.
Hvordan tænker og føler rejsende om hjælp fra AI-assistenter til planlægningen?
Den seneste analyse fra Booking.com afslører både begejstring, tøven og regionale forskelle i forbrugernes holdning til AI (kunstig intelligens).
Masser af muligheder for storslåede oplevelser
Det spanske efterår er perfekt til ture i højderne.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















