Stjerneregn over Spanien
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 21/11/2019 - 12:01
Mad & Vin
MAD & VIN: I går blev der delt Michelin-stjerner ud til spanske og portugisiske restauranter, og det bød på en ny tre-stjernet, seks nye to'ere og 23 helt nye restauranter. I alt er der 1.316 Michelin-restauranter på halvøen.
I går aftes var der fest i Sevilla, da næste års Michelin-stjerner blev sendt ud over Den Iberiske Halvø.
Michelin Guide 2020 for Spanien og Portugal byder på en ny tre-stjernet restaurant og seks ny to-stjernede, mens 23 restauranter er med på listen for første gang.
'Michelin Gala 2020' var fuld af gode overraskelser. Den første kom med annonceringen af den nye tre-stjernede restaurant nemlig Amos Arbor, der ligger i Villaverde de Pontones i Cantabrien med kokken Jesús Sánchez i front. Dermed er der nu 11 restauranter med tre stjerner.
Den anden overraskelse var meddelelsen om oprettelsen af en ny pris, Sustainability Award - en pris for bæredygtighed. Den gik til kokken Ángel León, der fastholder sine tre stjerner på sin restaurant Alponiente og den ene stjerne på Alevante, begge ligger i Cádiz.
Derudover inkluderer den nye guide seks nye to-stjernede restauranter i Spanien og Portugal, så der nu er i alt 36 af den slags.
Og så har 23 restauranter opnået deres første stjerne, hvilket dermed bringer det samlede antal af den slags op på 194 restauranter.
De nye to-stjernede er:
- El Angle, kok Jordi Cruz, Barcelona
- El Poblet, kok Quique Dacosta, Valencia
- Noor, kok Paco Morales, Córdoba
- Skina, kok Mario Cachinero, Marbella
- Bardal, kok Benito Gómez, Ronda
- Chá da Boa Nova, Oporto
Og de nye på listen er:
- Aürt, Barcelona
- Cinc Sentits, Barcelona
- 99 KO Sushi Bar, kok Cícero Canary, Madrid
- Gofio, kok Cícero Canary, Madrid
- Magoga, Murcia
- La Biblioteca, Pamplona
- Taller, Valladolid
- Deliranto, Salou
- Retama, Ciudad Real
- Iván Cerdeña, Toledo
- Dama Juana, Jaén
- Mantúa, Jerez
- La Salita, Valencia
- Tula, Alicante
- La Aquarela, Gran Canaria
- Los Guayres, Gran Canaria
- Es Tragón, Ibiza
- Voro, Mallorca
- Ola, Bilbao
- Fifty Seconds, Lissabon
- EPUR, Lissabon
- Mesa de Lemos, Beiras
- Vistas, Algarve
I alt er der 1.316 Michelin-restauranter at gå ombord i, så det er bare om at komme i gang. Find alle sammen her
Alene i Madrid og omegn er der hele 24 stjerne-restauranter at vælge imellem, og dem kan du læse mere om her
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.