Stor haj filmet
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 09/10/2015 - 11:56
Sport & hobby
VIDEO: Forleden var en mand ude at sejle havkajak langs den nordlige kyst af Gran Canaria. Pludselig fik han øje på en foruroligende stor skygge i vandet nær hans lille båd.
En mand var ude at nyde det dejlige søndagsvejr, og han tog sig en sejltur på havet i en havkajak. Med sig havde han også et vandtæt kamera, og det skulle han ikke fortryde.
Det skriver Laprovincia.es
Pludselig spottede han skyggen af noget ret stort i vandet, og han skyndte sig at starte kameraet og stikke det under overfladen. Og det, han så som en utydelig skygge over vandet, viste sig at være noget, mange har mareridt om. En kæmpe stor haj.
Se videoen her
Der er ikke rigtig nogen oplysninger om, hvilken art det var, der svømmede rundt ved den kanariske kyst, men der kan være tale om en ”tintorera”, der bevæger sig meget tæt på kysten og som er uskadelig for mennesker.
Tintoreraen er en af de mest almindelige hajer i farvandene i Middelhavet og er let genkendelig på sin halefinne og stilfulde og slanke krop. Men den angriber altså ikke mennesker, med mindre den føler sig truet eller er syg.
Hajen, der på dansk kaldes for blåhaj, lever af fisk som makrel, sild, aborre, torsk og blæksprutter. Hajerne jager normalt i flok, men denne her ved Gran Canaria var til syneladende alene.
Kan måske også interessere dig
Hvem sagde hvad dagen derpå - med og uden tømmermænd ...
I denne artikel har vi samlet det store overblik til dig.
Strategien bag Geelys spanske fremstød
Til bilinteresserede: Interview med salgsdirektøren: ″Geely var i Europa og Spanien længe før de andre kinesiske bilmærker″
A Queimada: Den Magiske Drik fra Galicia
Oprindelsen af a queimada er usikker, og der er flere teorier, som giver den et skær af mystik.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















