Strømsvindel i stort format
Skrevet af Simon Koefoed Toft, tir, 07/02/2017 - 01:00
Krimi og katastrofe
KRIMI: Der bliver snydt voldsomt med strømmen på De Kanariske Øer. Mange vil nok være overraskede over, hvem der står bag.
Der er blevet stjålet strøm svarende til hele øen La Gomeras befolknings strømforbrug, og de er lige knapt 22.000 mennesker.
Strømleverandøren Endesa har, ifølge La Vanguardia, registreret tyveri af i alt 62 millioner kilowatttimers elektricitet på De Kanariske Øer i 2016.
Det er næsten en fordobling i forhold til året før.
I årets løb har Endesa afsløret 5.000 tilfælde af strømtyveri på De Kanariske Øer, og 110.000 i resten af Spanien.
Brandfarlige installationer
Hele 80 procent af tyverierne er begået af virksomheder, mens kun en enkelt procent bliver begået af såkaldte “lavindkomstfamilier”.
Tyverierne går ud over ganske almindelige mennesker, understreger Endesa, for jo mere strøm der bliver stjålet, jo mere er de nødt til at hæve priserne.
Et andet aspekt af tyverierne er, at de ofte hjemmelavede el-installationer ikke lever op til nogen sikkerhedsstandarder og derfor kan være en brandfare i hele nabolaget.
Kan måske også interessere dig
Plyndringer og afbrændte barrikader i Barcelona
VIDEO: TikTok-opfordring udløste plyndringer af butikker og gadekampe - 128 anholdt.
“Hun døde i mine arme” - Befriede 22 tvunget til prostitution - Stjal kniv for at begå selvmord
Kort og godt om lidt af hvert i tekst og billeder …
Caminito del Rey har vokseværk på den adrenalin-agtige måde
Landets længste hængebro åbner til november.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















