Straf for idiotisk tweet
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 20/03/2017 - 11:00
Samfund og Politik
SAMFUND: Ytringsfrihed betyder ikke, at man bare skal lade munden løbe ufiltreret. Nedværdigende og racistisike tweet er heldigvis ikke gratis.
Det er så fristende lige at lade det, man har i hovedet, løbe ud gennem fingrene og ud på de sociale medier, men det er virkeligt dumt.
En mands åndssvage tweet får nu konsekvenser.
Det skriver El Mundo.
Otte måneder i spjældet eller et tvunget kursus i menneskerettigheder.
Det er hvad en Twitterbruger har fået, efter han gav sit besyv med, da der blev afholdt mindedag for ofrene i flyet fra Germanwings.
- Det er sgu da ikke så galt, at et fly fyldt med catalanere faldt ned, skrev han.
Det bliver klassificeret som et had-kriminalitet og som diskrimination af catalanere, lyder argumentet i dommen.
Da myndighederne var blevet gjort opmærksom på det første tweet, fik man mistanke om, at der kunne være mere af samme, ulækre skuffe.
Og ganske rigtigt. Mandens twitter-profil indeholdt masser af racistiske og fremmedfjendske opslag fra perioden mellem 2014 og 2015.
Tweet’ene langede ud efter catalanere, sorte og politiet. Men man kan ikke bare skrive, hvad der falder én ind.
Indehaveren af profilen får bøde på 720 euro og krav om at slette profilen.
Og så skal han følge et kursus i menneskerettigheder med særligt henblik på lighed og åbenhed for forskelligheder.
Kurset afholdes af straffemyndighederne, og han skal gennemføre det, hvis han vil undgå, at en betinget fængselsdom bliver effektueret.
Kan måske også interessere dig
Historisk dag, hvor muren er faldet
Efter mere end et århundrede kan du nu gå direkte ind i Gibraltar uden kontrol.
Ikke for figenbladets skyld - Sådan bremses det vilde boligmarked - Sådan støttes vækst og boligmarked
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Er du til gastronomi, så hedder det Alicante i år!
Alicante er Spaniens gastronomiske hovedstad i 2025. Lær de mest typiske retter at kende.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















