Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Strand i hjertet af byen

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 22/06/2018 - 10:25

Rejser & oplevelser

OPLEVELSE: Madrid er byen, der har alt, men man har dog aldrig haft strand. Det bliver der nu lavet om på.

Godt nyt for alle, der lider under sommerheden i den spanske hovedstad. 

Denne sommer kan du nyde Madrids første menneskeskabte strand midt på Plaza de Colón.

Madrid borgmester Manuela Carmena har godkendt planerne for opførelsen af ​​'MadBeach'. Det bliver så tæt på den ægte vare som muligt med sand, chiringuitos, hængekøjer, volleyballbaner og et bølgebassin.

Der kommer også til at være foodtrucks med forskellige småsnacks, og så er der DJ’s, chill-out-zoner, yoga, zumba og gymnastik for de lidt ældre.

Planerne bliver generelt hilst velkommen, men lidt sure miner fra PSOE-politikeren Mar Espinar, der ikke synes om, at plads i det offentlige rum bliver overgivet til en kommerciel virksomhed. Men måske hun bare er sur over, det ikke var hende, der fik idéen...

Frisk borgmester

I hvert fald får det ikke Carmena ned med nakken, og hun peger på alle de populære og succesrige kunstige strande i andre større europæiske byer som London, Paris og Amsterdam.

Desuden har Madrid også haft midlertidige skøjtebaner i juletid i årevis, hvor samarbejdet mellem den offentlige og private sektor har fungeret fint.

MadBeach forventes at åbne for offentligheden den 1. juli og skal ligge der indtil den 31. august. Strandzonen er åben fra klokken 10:00 til 22:00 og entré koster ni euro for en hel dag og fem for en halv dag. 

Sevilla barsler med planer om en lignende bystrand.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.