Forvent forsinkelser og aflysninger
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 17/04/2019 - 11:17
Fly & trafik
STREJKER: I dag er en af årets travleste rejsedage, men der strejkes fortsat på kryds og tværs. Fra politisk side har man nu beordret minimumsservice ved de forestående strejker i landets lufthavne, men der kommer helt sikkert forsinkelser og aflysninger.
I disse påskedage bliver den demokratisk sikrede strejkeret virkelig luftet i Spanien. Både skinner og vinger er berørt, og dermed mange af påsketuristerne.
I går blev dog nogle af strejkerne afblæst, men graven er slet, slet ikke velforvaret endnu.
Snart nedlægger 60.000 lufthavnsmedarbejdere arbejdet, og det er virkelig noget, der kan skabe store udfordringer. Og vi taler naturligvis om strejker i alle landets lufthavne.
Som et altoverskyggende godt råd herfra er, at du skal kontakte dit fly- eller rejseselskab for at være helt sikker på, hvordan din situation er.
Forvent aflysninger og forsinkelser
Udviklingsministeriet har derfor nedfældet minimumskrav til handlingpersonalets strejker den 21. og 24. april, så livet ikke går helt i stå, samtidig med at den lovsikrede strejkeret ikke bliver stækket.
Dekretet blev udsendt i går.
I alle de spanske lufthavne i Aenas netværk sikres 100 procent af indenrigsflyvningerne mellem øerne og fastlandet og 38 procent på halvøen. Udenrigsfly sikres med henholdsvis 65 og 61 procent på de to strejkedage. Vi undgår dermed næppe, at mange bliver berørt - om ikke af aflysninger så i hvert fald af forsinkelser.
Handlingpersonalets tjenesteydelser spænder fra flyforberedelse, passager-assistance, bagagehåndtering, rengøring og vedligeholdelse af fly, så de er mildest talt ret afgørende for gennemførelsen af flyoperationer.
Ministeriet understreger, at etableringen af minimumskrav sker for at tage hensyn til den høje tilstrømning af passagerer den 21. i forbindelse med påskeferien, hvilket også gør, at alternative transportmuligheder reduceres kraftigt.
Helt konkret sikres:
- Alle lufttransporttjenester med planlagt afgang inden strejken starter og med ankomst under strejken.
- 100 procent af de indenlandske tjenester mellem fastland og øer.
- For den 21. april sikres 40 procent og den 24. april 38 procent af al anden indenrigstrafik, hvor der er alternativ offentlig transport, der indebærer en forsinkelse på mindre end fem timer. Disse procentsatser stiger til henholdsvis 65 og 61 procent, når alternativet overstiger fem timers forsinkelse og på internationale ruter.
- De nødvendige fly og besætninger for at kunne udføre de alle flyvninger før og efter strejken.
Desuden er flyselskabet forpligtet til træffe alle de nødvendige foranstaltninger for at sikre en konsekvent måde at opretholde de berørte passagerers rettigheder. Det gælder især bestemmelserne i forordning nr 261/2004 af Europa-Parlamentets og Rådets af 11. Februar 2004, der gælder kompensation.
Der strejkes også i sikkerhedskontrollen i Madrid Lufthavn og i nogle af Barcelona Lufthavns restauranter og caféer. Læs mere her, hvor du også får lidt baggrund for strejkerne
Togstrejker
Renfe har i dag annulleret 46 tog på grund af strejke, og det giver også store udfordringer i forbindelse med påsketrafikken. I dag er en af årets travleste rejsedage.
Af det samlede antal tog, der er annulleret, er 19 AVE- og langdistancetog, og de resterende 27 er regionaltog:
Operatøren garanterer i øvrigt at gennemføre 95 procent af ruteplanen.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.