Strejke og blokader i Barcelona
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 21/02/2019 - 11:20
Samfund og Politik
SAMFUND: Protester i den catalanske hovedstad lukker veje, standser tog og skaber lange køer fra morgenstunden, mens metroen kører på lavt blus hele dagen.
I dag er der igen ballade i Barcelona, hvor der er kaldt til generalstrejke i protest mod retssagen mod regionens tidligere ledere.
Det var dem, der sad ved magten og faciliterede den ulovlige uafhængighedsafstemning 1. oktober 2017. Tilsammen har de udsigt til 177 års fængsel. Læs mere her
Strejken er blevet indkaldt af fagforeningen CSC, der bakkes op af uafhængighedspartierne og andre uafhængige enheder, men den er ikke støttet af de større fagforeninger.
Metro, busser og nærbane kører på halvt blus i myldretiden og ellers helt ned på 25 procent.
Adgangen til metrostationen Plaça Catalunya er blevet lukket kort efter klokken 13 "af sikkerhedsmæssige hensyn".
Klokken 13:57 tweeter politiet, at demonstranter nu smider med ting efter dem på pladsen, så det kunne godt virke til, at situationen trappes op.
Du kan få helt nye opdateringer ved at følge Mossos på twitter.
Metro, tog og veje
De offentlige tjenester og industrien arbejder normalt, men der er store problemer i trafikken på grund af gadeprotester, optog og afspærringer.
Ifølge Elpais.es havde Mossos d'Esquadra allerede inden klokken 10:00 anholdt to personer: Én i Barcelona og en anden i Gurb for at angribe politiet.
Klokken 8:30 var 13 veje totalt afskåret, skriver nyhedsbureauet Efe, mens fem andre er transformeret til kilometerlange køer.
Det rapporterer de regionale trafikmyndigheder, Servei Català de Trànsit, SCT.
Kort efter klokken ni skrev Mossos i et tweet, hvilke veje, der er lukkede:
11 vies tallades a les 9h segons @transit #21F
— Protecció civil (@emergenciescat) 21 February 2019
C-16 a Berga
AP-7 a Vilobí
C-60 a la Roca
N-260 a Lles
C-242 a Granadella
C-13 a la Pobla
A-27 a Tarragona
C-66 a Torrent
N-IIa a Tàrrega
N-240 a Borges Blanques
C-17 a Gurb
Consulteu https://t.co/LWb5sfeh7Q #ProteccioCivil
Klokken 10 meldes flere veje lukkede. Ifølge Elpais.es drejer det sig nu om følgende veje:
- AP-7
- N-II i Sant Julia Ramis
- A-27 i Tarragona
- C66 Torrent
- N-IIa i Tàrrega DEN
- C-13
- N-260 i Pobla de Segur
- C-35 Santa Margarita af Palautordera
- C-17 Gurb
- C-16 Berga (billedet til denne artikel)
- N-152a i Puigcerdà
- C-60 La Roca
- N-260 Lles
- C-242a i Granadella
Der har også været delvise lukninger på C-58, der er en af de vigtigste adgangsveje til Barcelona, men demonstranterne er blevet fjernet af Mossos.
I centrum af Barcelona fik demonstranter også afskåret Gran Vía ved La Campana, Glòries og Avenida del Paralelo, men også her har Mossos fået sat skub i trafikken igen og pågrebet flere af demonstranterne, skriver Elpais.es.
Der er stadig punkter i området med problemer, der påvirker forskellige buslinjer.
Klik her for seneste opdateringer om vejnettet
Der har også været blokader mod togdriften i Sitges mod Barcelona og Ferrocarriles de la Generalitat i Sant Cugat også i retning mod Barcelona. Togdriften bliver gradvis genoprettet.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.