Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Strejke i lufthavn griber om sig

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 23/08/2018 - 10:54

Fly & trafik

FLY & STREJKE: Sikkerhedspersonalet i Madrid strejker fra i morgen, og nu hopper kollegerne på Gran Canaria med på vognen.

Alternativa Sindical, der organiserer sikkerhedspersonalet i lufthavnen på Gran Canaria, har varslet strejke i dagene mellem den 2. og 9. september.

De er blevet inspireret af kollegerne i lufthavnen Adolfo Suárez Madrid-Barajas.

Strejkerne på De Kanariske Øer sker, fordi sikkerhedsvagterne i lufthavnen "oplever samme type af ubetalte lønninger" som i Madrid, lyder forklaringen.

OBS: Det lykkedes at komme til enighed i 11. time, så strejkerne er afblæst

I Madrid har fagforeningerne Alternativa Sindical, AS, og La Asociación de Vigilantes Aeroportuarios de Barajas, AVA, indkaldt til 11 dages punktstrejker fra i morgen og frem til den 3. september på grund af manglende udbetaling af diverse tillæg.

Strejkerne på Gran Canaria bliver afholdt umiddelbart efter kollegerne i hovedstaden eller med et meget lille overlap. Strejkerne i Las Palmas finder sted mellem den 2. og 9. september i samme tidsrum som i Madrid nemlig fra klokken fem til 14.

Går ud over mange tusind

Alene strejkerne i Madrid vil påvirke omkring 850.000 passagerer, da der er tale om årets travleste måned.

Tallet er sjusset frem med grundlag i passagertallene sidste år, men med en ventet frem på 5,5 procent, bliver antallet sandsynligvis højere, og med Gran Canaria-folkene på barrikaderne altså endnu højere.

De mange tusind mennesker vil enten blive udsat for forsinkelser eller endda helt at miste deres forbindelsesfly. 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.