Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Strejke i lufthavnene i dag

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 12/06/2015 - 01:00

Fly & trafik

FLY & REJSER: Flyvelederne tager i dag hul på den tredje strejkedag. De er dog noget sure over, at myndighederne kræver 70 procents minimumsservice, for så mærker ingen rigtig noget til strejken.

I dag indledes flyveledernes tredje varslede strejkedag, men den har ikke den store effekt, og det er flyvelederne lidt sure over. De klager over, at den minimumstjeneste, som regeringen har krævet krænker deres grundlæggende ret til at strejke.

Det svarer jo også lidt til at sidde alene i et værelse for lukket dør og være sur. Det er kedeligt og nyttelyst at være sur alene.

Læs her, hvorfor de strejker

Tvinger folk på arbejde

Unión Sindical de Controladores Aéreos (USCA) klager over, at kravet fra Spaniens Ministerium for Offentlige Arbejder om minimumservice på 70 procent er "misbrug".

”Det er en krænkelse af flyveledernes legitime ret til at strejke, fordi det tvinger 99 procent af dem til at møde op på arbejde," står der i en officiel erklæring, der blev udsendt onsdag i starten af punktstrejkernes anden dag.

Der har været krav om en opretholdelse af 70 procents minimumservice i løbet af de to gange to timers arbejdsnedlæggelser fire dage i denne uge.

Det har hidtil sikret minimal forstyrrelse af flyvningerne under de varslede strejker i starten af den travle sommer feriesæsonen. Det har altså med andre ord betyder, at flyvelederne har været forpligtet til at syv ud af ti flyvninger ikke måtte bliver påvirket.

Aftale baseret på goodwill

Minimums-garantien blev forhandlet mellem regeringen og ENAIRE, det offentligt ejede flyveleder-selskab, men aftalen er aldrig blevet bakket op af flyvelederne selv. Det skriver Thelocal.es

"Flyveledernes fagforening mener, at kravet om minimumsservice krænker deres grundlæggende ret til at strejke; en klart diskriminerende foranstaltning i forhold til andre grupper af arbejdstagere, der er involveret i vigtige offentlige tjenester, og – selvfølgelig - i forhold til vores kolleger i hele Europa," lyder det i erklæringen.

Fagforeningen argumenter, at aftalen om minimumstjeneste blev indgået for at udvise goodwill, men man har nu tænkt sig at appellere beslutningen om minimumsservice.

Småforsinkelser

Den første strejkedag mandag oplevede passagererne stort set ingen gener andet end småforsinkelser. Det samme var tilfældet onsdag. I dag strejker flyvelederne fra klokken 10 til 12 og igen fra klokken 18 til 20. Det samme er tilfældet søndag.

Flyselskaberne forventer minimale forstyrrelser.

AENA, Spaniens lufthavnsoperatør advarer fortsat rejsende om, at forsinkelser kan opstå, og råder folk til at tjekke løbende på flyselskabernes hjemmesider for status på forestående rejse, hvis man har billet i løbet af punktstrejkerne.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.