Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Strejke lammer påske-trafik

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 16/03/2016 - 01:00

Samfund og Politik

SAMFUND: Planlægger du at tage toget for at besøge familie eller bekendte i påsken, kan du godt begynde at ændre dine planer. I hvert fald, hvis du regner med at tage afsted næste onsdag.

Onsdag i næste uge, dagen før skærtorsdag, rammer en strejke Spanien, der i høj grad kan skabe kaos på en af årets største rejsedage.

Arbejdere for Spaniens nationale togselskab, Renfe, vil nemlig strække fra præcis klokken 00:00 natten til onsdag til klokken 23:00 om aftenen.

Det skriver Thelocal.es.

Overholder ikke aftale

Strejken sker, fordi Renfe, der står for kørslen af togene, og Adif, der står for spor-arbejde, ikke vil fuldføre en aftale om at ansætte flere arbejdere.

Beslutningen om at strejke er blevet taget af den spanske fagforening, CCOO.

- Situationen indeholder ikke kun tabet af kollektive rettigheder, men også forpligtelsen til at sørge for 930 jobs i Renfe og Adif, skriver CCOO i en meddelelse mandag.

Tog-arbejdere truede med flere strejker sidste år, men droppede faktisk en fredag før jul, fordi man indgik en aftale.

- De aftaler er blevet blokeret nu. Strejken vil kun blive afblæst, hvis trafikministeriet løfter restriktionerne og tvinger transport-firmaerne til at overholde aftalen, siger meddelelsen. 

Fortsat uvished

Renfe er endnu ikke kommet med nogen meddelelse om, hvilken service der vil være onsdag den 23. marts.

Selskabet vil refundere beløbet eller give nye billetter til den næste tilgængelige afgang til folk, der får aflyst deres rejse. 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.