Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Strejker i juli

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 20/06/2017 - 01:00

Fly & trafik

FLY & REJSER: Ingen sommer uden ballade… Kabinepersonalet, der hører under BA, bebuder strejke i to uger i juli.

British Airways, BA, har en rigtig dårlig nyhed til sine sommer-passagerer. 

Selskabets kabinepersonale har nemlig tænkt sig at strejke fra klokken 00:01 lørdag den 1. juli til søndag 16. juli klokken 23:59.

Det skriver den spanske pilotforening Sepla.es

BA er del af IAG-gruppen, der også tæller Iberia, Vueling og Aer Lingus.

Liste over besværlige medarbejdere

Kilder fra fagforeningen siger, at man støtter et muligt sagsanlæg mod BA på vegne af 1.400 kabinepersonaler efter påstande om, at nogle af de ansatte er blevet "straffet" for den slags protester ved tidligere lejligheder.

Fagforeningen beskylder BA for at have en sort liste over strejkeglade folk og har indført sanktioner mod dem som eksempelvis beskæringer af bonusser.

Howard Beckett, assisterende generalsekretær for Unite, er dybt skuffet over, at ledelsen i British Airways end ikke har gidet se på forbedringsforslag fra fagbevægelsen.

- Det betyder, at BA står over for to ugers undgåelig strejke, slår Beckett fast.

Han kalder selskabets måde at behandle strejkende besætningsmedlemmer for decideret ulovligt.

Globalt nedbrud

Dette er afslutningen på en række forhandlinger, hvor man blandt andet har efterspurgt lønstigninger, men altså uden at finde fælles fodslag. 

Konflikten er blevet optrappet bare tre uger efter, BA pludselig var centrum for massiv kritik på grund af sit globale netværksnedbrud, der tvang selskabet til at aflyse fly i 70 lande.

Det gik ud over 75.000 passagerer.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.