Strømafbrydelse svækker PSOE, mens PP stiger og udbygger sin føring

PSOE ligger fortsat 0,3 procentpoint under resultatet fra 23. juni. Men splittelsen i venstrefløjen kan de ikke regere.

PP fortsætter med langsomt at øge sin føring over PSOE, der ikke formår at komme i gang og viser tegn på udmattelse efter det massive strømsvigt i slutningen af april. 

Det fremgår af maj-barometeret udarbejdet af DYM for 20minutos, der viser, at PP fortsætter den opadgående tendens, der begyndte efter det bratte fald, partiet oplevede efter DANA i Valencia i oktober sidste år. Hvis der var valg i morgen, ville PP få 35,9 procent af stemmerne, hvilket er 0,5 procentpoint mere end for et par måneder siden og næsten 3 procentpoint mere end for et halvt år siden. PSOEe vil derimod få 28,7 procent af stemmerne, 0,4 procentpoint mindre end i marts, men med en tendens, der har været stort set stabil med meget små stigninger og fald siden november 2023.

Mandatfordelingen

Undersøgelsen, hvis feltarbejde fandt sted mellem 14. og 19. maj, et par uger efter strømsvigtet på halvøen, viser, at det tilbageslag, som PP led i november sidste år, da partiet faldt til samme niveau som ved det sidste parlamentsvalg, var en engangsforeteelse og ikke har haft nogen langvarige konsekvenser. Selvom PP, der ledes af Alberto Núñez Feijóo, endnu ikke har genvundet hele den procentdel af stemmerne, det opnåede på sit højeste i denne valgperiode, nemlig 37,1 procent ved udgangen af 2023, ligger det stadig komfortabelt på førstepladsen, blandt andet fordi det er det parti med den største vælgerloyalitet: 88 procent af dem, der stemte på partiet i 2023, vil gøre det igen.

For at fuldende de gode nyheder for højrefløjen påvirker PP's vedvarende vækst ikke Vox, der er ved at komme sig lidt efter det fald for et par måneder siden på grund af sin støtte til de kontroversielle foranstaltninger, som Donald Trumps administration i USA har truffet, og vil opnå 12,3 procent af stemmerne. Det er 0,3 procentpoint mere end i den sidste meningsmåling, hvilket betyder, at Santiago Abascals parti har stort set samme opbakning som ved valget i juni 2023, hvor det opnåede 12,4 procent af stemmerne. 84 procent af dem, der stemte på Abascal, vil gøre det igen.

Udviklingen

Samlet set vil PP og Vox' resultat fortsat sikre dem, som i tidligere meningsmålinger, at de med stor margin vil overskride grænsen på 176 mandater, der udgør absolut flertal i Kongressen, selvom Feijóo vil være langt fra at kunne regere alene. Det konservative blok ville opnå mellem 183 og 190 mandater: mellem 153 og 157 til PP og mellem 30 og 33 til det yderste højre. I forhold til denne valgperiode er det dog PP, der oplever en betydelig fremgang med nu 137 mandater, da Vox i bedste fald vil forblive uændret og i værste fald miste 3 af de 33 mandater, det har i øjeblikket.

Splittelse straffer venstrefløjen

I modsætning til de gode nyheder, som barometeret viser for højrefløjen, er venstrefløjen stadig dybt begravet i sin egen lidelseshistorie og ville være langt fra at kunne regere, hvis der var valg i morgen. Pedro Sánchez' PSOE er ganske vist stabilt i mange måneder, men har 3 procentpoint i meningsmålingerne i forhold til det sidste parlamentsvalg og kan kun holde fast i 74 procent af sine vælgere fra 2023. Men det største problem for det progressive blok ligger ikke her, men i splittelsen af partierne til venstre i to formationer, Sumar og Podemos, som, hvis de stiller op hver for sig til valget, vil opnå et katastrofalt resultat, der vil ødelægge Sánchez' muligheder for at fortsætte i Moncloa.

Ifølge meningsmålingen vil Sumar opnå 6,2 procent af stemmerne mod 12,3 procent ved valget for mindre end to år siden. Koalitionen ledet af Yolanda Díaz formår at fastholde mindre end halvdelen af sine vælgere (konkret 44,6 procent) og har to store tab: 16,5 procent af vælgerne går til PSOE, og næsten 23 procent vil vælge Podemos. Podemos stiger i denne meningsmåling efter et lille fald for et par måneder siden og opnår sit bedste resultat siden bruddet med Díaz for næsten halvandet år siden: 5,1 procent af stemmerne.

Valgsystemet straffer også

Samlet set og i betragtning af antallet af stemmer opnår venstrefløjen til venstre for PSOE ikke umiddelbart et dårligt resultat: 11,3 procent mellem Sumar og Podemos, kun 1 procentpoint under tallene fra 2023. Men, hvis listen anført af Díaz – som havde støtte Podemos – dengang fik 31 mandater, må de to partier nu nøjes med en samlet gevinst på mellem 13 og 16 mandater: 4 eller 5 til Podemos og mellem 9 og 11 til Sumar. Det vil sige, at venstrefløjen til venstre for socialdemokraterne ville miste halvdelen af sine mandater på trods af at have opnået en stemmeprocent, der er meget lidt lavere end for to år siden.

Forklaringen på denne betydelige forskel mellem antallet af stemmer og antallet af parlamentsmedlemmer findes i det spanske valgsystem, og mere specifikt i to af dets karakteristika: at det belønner koncentrationen af stemmer på de største partier og, frem for alt, at det straffer partier eller koalitioner, der opnår et samlet resultat på under 10 procent af stemmerne, med resultater, der er meget uforholdsmæssige. Det er denne konstruktion, der har medført, at venstrefløjen er blevet irrelevant på grund af splittelse, og at PSOE har holdt stand og endda kunne matche det antal mandater, det opnåede for to år siden på 121.

For PSOE vil det under alle omstændigheder ikke give dem muligheden for at regere. De tre progressive partier på nationalt plan vil ifølge barometeret opnå 137 parlamentsmedlemmer mod de 152, de har i øjeblikket. Og det betyder, at selv med alle deres øvrige partier (herunder højrefløjen Junts og PNV) ville de ikke have nogen chance for at overhale PP og Vox.