Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Styrker Spanien som sikkert turistmål

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 02/11/2021 - 07:17

Rejser & oplevelser

REJSER: María Reyes Maroto, Spaniens minister for industri, handel og turisme, har gode kort på hånden under World Travel Market.

I går åbnede turistmessen World Travel Market (WTM) i London. Turistmessen er en af de vigtigste messer i branchen. I år kunne deltagerne være til sted fysisk, hvor messen sidste år blev afholdt virtuelt. Den finder sted i dagene 1. - 3. november.

Messen afholdes i kongrescentret ExCel i Østlondon

María Reyes Maroto havde gode kort på hånden, da nyhedsbureauet Efe interviewede hende efter åbningen. Spanien ligger i dag med de laveste smittetal i blandt EU-landene og med nogle af de højeste tal for vaccinerede.

Ministeren understregede takkede den spanske befolkning for at have forstået vigtigheden af at blive vaccineret med både et individuelt og kollektivt ansvar. Det er én af grundene til, at Spanien i dag er blevet en så sikker destination med mere en 89 procent vaccinerede

Et andet af målene er at støtte bæredygtig turisme i forbindelse med COP26-klimatopmødet, der startede i dag, og som afholdes i Glasgow, Skotland, indtil den 12. november.

- Vi indleder COP26 i Glasgow, og turismen skal også være i centrum for denne dagsorden, og derfor vil Spanien foretage en investering på mere end 3,4 milliarder euro, så også bæredygtighed vil være en af vores værdier, sagde turistministeren.

Naturturisme

Maroto nævnte vigtigheden af at revaluere naturturismen, da det er områder, som turisterne genopdager, og at der skal foretages betydelige investeringer i disse segmenter - selv om Spanien fortsat er en pioner inden for sol og strand.

Med hensyn til genopretningen af den spanske turisme, som har været hårdt ramt af pandemien, sagde Maroto, at Spanien er begyndt at få tal for genopretning af turismen, der gør os optimistiske. Som eksempel nævnte hun ankomsten af britiske besøgende.

Hun tilføjede, at den britiske turisme har været påvirket af de restriktioner, som den britiske regering har indført på rejser, men vi har set, at markedet er ved at komme sig lidt efter lidt, efterhånden som disse restriktioner fjernes.

Maroto anslog, at Spanien forventer at lukke året med omkring 4,4 millioner britiske turister, hvilket er 25 procent af det antal, der var i 2019. Men det markerer dog en tendens.

På kort sigt, forklarede ministeren, er Spanien realistisk med hensyn til situationen og sigter mod at genvinde de vigtigste destinationer, især de europæiske, men er også ambitiøs.

Håber at tiltrække fra både øst og vest

- Efter genopretningen vil vi fokusere på langdistance-destinationer som f.eks. USA og Asien.

- USA og Asien er de store markeder, der skal erobres, og det vil ske i en anden fase, sagde Maroto

Maroto understregede vigtigheden af at promovere Spanien, ikke kun som en strand-destination, men også med andre produkter, som både naturen, kultur og gastronomi.

Med hensyn til situationen på øen La Palma på grund af vulkanudbruddet sendte Maroto et budskab om kærlighed, nærhed og at øens befolkning ikke står alene. Hun udtrykte optimisme om, at turismen vil komme på fode igen, når det igen bliver muligt at rejse til øen.

Ministeren mindede også om, at Spanien har gjort en stor indsats for at hjælpe og beskytte turistbranchens virksomheder og deres ansatte ved at rejse mere end 52 milliarder euro. Det har gjort det muligt for Spanien at være i en bedre position i dag til at genaktivere sektoren.

Fem millioner døde

WTM åbnede på dagen, hvor Det globale dødstal på grund af Covid-19 oversteg fem millioner - helt nøjagtigt 5.005.638 - med USA, Brasilien og Indien som de hårdest ramte lande, ifølge en uafhængig optælling fra Johns Hopkins University.

I alt er der blevet registreret 247.129.785 smittede, siden pandemien begyndte i begyndelsen af 2020.

Tallene for Spanien er 50.020 døde og 5.011.148 smittede.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.