Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Sundhed rimer ikke på cola

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 31/05/2018 - 01:00

Sundhed & sygdom

SUNDHED: Cola er proppet med sukker og måske meget læskende i sommervarmen, men den er bestemt ikke et lægemiddel.

Man kan sige meget om cola, og meget er i tidens løb blevet sagt om den brune sodavand, som reklamer vil have os til at tro, at selv julemanden drikker.

Men vagthunden FACUA er ude efter den populære drik.

Ikke fordi den er decideret usund, men fordi den ikke er sund. Og det indtryk kunne man ellers godt få, når apoteker landet over både sælger og reklamerer for den.

Det skriver Facua.org

Ren indtægt

Forbrugerorganisationen er rigtigt vred over, at der er et hul i lovgivningen. 

Det gør, at apoteker, der jo er afhængige af omsætningen som alle andre forretninger, kan slippe af sted med at føre og reklamere for noget, der intet har med deres kerneydelser at gøre.

Nu opfordrer FACUA Sundhedsministeriet til at ændre lovgivningen på det område.

Blåstempler sukker

Det er jo klart, at hvis et apotek har pamfletter om, at det er vigtigt at få nok at drikke liggende ved siden af en montre med cola, giver man implicit en blåstempling til sukkerdrikken.

Der er tilfælde, hvor man nødig vil undvære sin cola, men ligefrem sundt bliver det aldrig.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.