Sundhedsminister går af
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 27/11/2014 - 11:36

Krimi og katastrofe Samfund og Politik
KORRUPTION: Partipenge brugt til rejser, Louis Vuitton-tasker og konfirmationsfest.
Spaniens upopulære sundhedsminister, Ana Mato, går af. Ministeren er ifølge anklager fra Landsretten involveret i sigtelserne om ulovlig partifinansiering mod hendes eksmand, tidligere borgmester i Madrid forstadskommunen Pozuelo de Alarcon, Jesús Sepúlveda.
Meddelelsen om ministerens afgang kommer efter landsrettens bekendtgørelse om, at Ana Mato og hendes mand personligt har profitteret ved modtagelse af ulovlige penge i forbindelse med den såkaldte Gürtel-sag, der allerede har kostet flere fremtrædende konservative ledere deres poster.
Jesús Sepúlveda før en afhøring
Mato siger, at hun går af for ikke at skade regeringen og sit parti.
Landsretsdommer Pablo Ruz vil stille 43 af de 100 anklagede i Gürtelsagen for en domstol, her i blandt den nu tidligere minister.
Blandt de øvrige anklagerede er sagens hovedperson, Francisco Correa og de forhenværende konservative kasserer, Luis Bárcenas og Álvaro Lapuerta.
Læs mere om Gürtelsagen: 21 års fængsel for skattesvindel
Mato hævder dog, at der i kendelsen ikke er rejst nogen sigtelse om strafretsligt ansvar mod hende, og at anklagerne udelukkende er af familiær karakter med henvisning til hendes eksmands rolle i anklagerne om modtagelse af sorte penge fra ulovlig partifinansiering.
Mato har bekræftet, at hun i dag vil forsvare sin sag, når der i Kongressen skal debatteres korruption.
Privat overflod
Dommerens anklage er baseret på det faktum, at sundhedsministeren kan have nydt godt af de ulovlige penge – enten alene eller i selskab med andre medlemmer af familien.
Der er tale om beløb på 55.439 euro, som blandt andet er brugt på rejser, Louis Vuitton tasker og til dækning af hendes datters konfirmationsfest samt flere fødselsdage.
Det er ikke første gang, at Ana Mato er i klammeri med Gürtel-sagen. I maj 2013 kom det frem, at der var blevet betalt for op til 15 rejser og arrangementer for Mato-Sepúlvedas-familien, herunder en tur til Eurodisney i oktober 1998.
I perioden 2000 til 2004 blev der brugt 31.580 euro på tog- og flybilletter samt billeje og hotelovernatninger.
Kan måske også interessere dig
Nu foreligger rapporten om strømafbrydelsen den 28. april
Rapporten bekræfter, at en overspænding med multifaktoriel oprindelse var årsagen: ″Der var ikke tilstrækkelig kapacitet til at regulere.″
Se de 5.997 personer og virksomheder, der skylder stort i skat
Isabel Pantoja (sangerinde) og Bertín Osborne (en spansk sanger, tv-vært og skuespiller) er på listen over skyldnere.
Helt vidunderlig natur-perle midt i Sydspanien
Drømmer du om en iskold dukkert midt i sommervarmen, så læs med her.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.