Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Super-måne om 11 dage

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 03/11/2016 - 08:28

Vejr og natur

ASTRONOMI: Snart vil du kunne opleve en såkaldt superluna, hvor månen vil være tæt på jorden og virke enormt stor.

Den 14. november og 14. december vil fuldmånen falde sammen med det tidspunkt, hvor månen er tættest på jorden. Fænomenet kaldes for superluna og vil være den mest intense hidtil i dette århundrede.

Det rapporterer det amerikanske institut NASA, som i øvrigt også råder folk til at benytte chancen nu her. Noget lignende kan nemlig først opleves igen den 25. november 2034.

 

Superluna en tilfældighed, der opstår, når fuldmånen altså er tæt på jorden, og når solen, månen og jorden ligger på en lige linje. Det hele får månen til at virke op til 14 procent større og være 30 gange lysere end normale fuldmåner. Supermånen i november bliver den vildeste.

Selvom superlunaer virker større og lysere end almindelige fuldmåner, er fænomenet desværre ofte gemt bag skyer og lys fra byerne, så prøv at få arrangeret en tur på landet den dag.

Begyndelsen til enden?

For astronomer har det ikke nogen videre relevans, men fænomenet har altid været forbundet med en masse overtro og vandrehistorier. 

Nogle mener, at superlunas er et varsel om vulkanudbrud, jordskælv og eller andre store katastrofer. Ældre og mere rodfæstet tro går på, at fuldmånen udøver en mystisk magnetisme på mennesker og kan medføre sindssyge.

Nogle gange optræder superlunas også som blodmåne, hvor den bliver helt rødlig, og det har gennem tiderne været læst som enten starten på enden eller ligefrem Jesus tilbagekomst til Jorden.

Det meste snak har videnskaben dog udelukket som netop overtro. Det eneste, som bliver påvirket af månens faser, er planter og pattedyr som køer, hvor deres fødsler synes at afhænge af månens fase og jordskælv. 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.