Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Svømmehal på dybt vand

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 09/05/2018 - 01:00

Samfund og Politik

SAMFUND: Sag mod svømmebassin for husarer, men dårlig reklame er vel bedre end ingen reklame?

Folkene i svømmehallen Piscina Benidorm i Jaén fik for nylig er dårlig idé. En virkeligt dårlig idé. 

De prøvede at lokke husarerne ind ved at lave en gradueret prisliste. 

Var du gammel og rynket, ville det blive en dyr fornøjelse at få månedskort til svømmebadet, mens kvindelige godter mellem 18 og 28 næsten fik abonnementet forærende. 

Det udløste et sandt ramaskrig. 

Dels fra en lidt uventet kant nemlig mænd på mellem 18 og 28, der følte, at deres attraktive ydre blev undervurderet, men også knapt så overraskende fra diverse kvindeorganisationer. 

Læs mere om sagen her

Ledelsen fik ordre på at stoppe med den sexistiske reklame blandt andet fra rådhuset, men ordren blev ignoreret.

Det skriver forbrugerorganisationen Facua.org

Nu kommer Jaéns Forbrugerservice efter svømmehallen. Fordi annoncen er sexistisk og går imod ligestillingen i Andalusien. Derfor har man nu åbnet en sag, der bliver ivrigt støttet af kvindeorganisationerne.

Sexististisk og aldersfascistisk

Der er ikke den mindste tvivl om, at annonceringen forbryder sig mod loven, der klart dikterer, at ‘man ikke må tilbyde goder og tjenesteydelser, der kun tilgodeser det ene køn’. 

Ej heller må man ‘diskriminere forbrugere eller forbrugergrupper på grund af personlige eller sociale omstændigheder.’

Som for eksempel, at de er gamle. 

Badegæster over 55 skal betale 99 euro for det, skønjomfruerne får for 60. 

Det mest irriterende ved sagen er faktisk, at svømmefolkene har fået massiv reklame. For dårlig reklame er, som bekdnt, bedre end ingen reklame.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.