Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Sval sommer i vente

Skrevet af Kathrine Hesner, Pia Bruun, tir, 03/07/2018 - 01:00

Vejr og natur

KLIMA: Sommeren er over os, og selvom der allerede er sved på panden mange steder, ser det ud til, vi får en relativt kølig én af slagsen.

Efter et koldt forår vil sommeren 2018 være den køligste i de seneste fire år i Spanien – men der er undtagelser.

I Catalonien, Valencia og De Baleariske Øer vil det nemlig blive noget varmere end normalt.

Talsmand for statens Meteorologiske Institut, Ana Casals, siger, at denne sommer kan blive køligere end de foregående tre år. Det var dog også de varmeste, siden man begyndte at registrere målinger.

2017 havde en gennemsnitlig temperatur på 24,7 grader, i 2016 lå gennemsnitstemperaturen på 24,2 grader og i 2015 på 24.5.

Det er næsten to grader over den gennemsnitlige sommertemperatur i Spanien i referenceperioden på de seneste 30 år, som er på 23 grader.

Indtil videre er der ikke udsigt til nogen hedebølger.

Især De Kanariske Øer ser ud til at få en svalere sommer end normalt.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.