Svar på indrejse-spørgsmål
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 21/05/2020 - 07:00
Samfund og Politik
VIDEO: Den danske ambassade i Madrid får ligesom Spanien i Dag masser af spørgsmål lige nu vedrørende indrejse i Spanien. Her svares på nogle af dem.
Danmarks spanske ambassade i Madrid har ligesom andre instanser nok at se til for tiden, og derfor har man nu lavet en oversigt over nogle af de oftest stillede spørgsmål.
Det skriver ambassaden på sin hjemmeside.
Min ægtefælle/partner er spansk - kan jeg komme ind i Spanien?
Ja. Par af spanske statsborgere kan rejse ind i Spanien, så længe de kan dokumentere, at de er et par (at de er gift, eller er i et registreret partnerskab). Det gælder dog kun, hvis formålet er, at rejse ind i landet sammen med den spanske ægtefælle eller partner, eller hvis det er for at bo sammen med den pågældende person, der allerede opholder sig i Spanien.
Vil jeg som en del af et flypersonale eller en maritim besætning kunne komme ind i landet?
Ja, maritim besætning og flypersonale er tilladt indrejse til Spanien, forudsat at de kan dokumentere dette formål.
Kan jeg tage til Spanien for at tilse min ejendom eller opholdssted?
Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at rejse ind i Spanien for at besøge anden ejendom/opholdssted, hvis du ikke har opholdstilladelse.
Kan jeg komme ind i Spanien for at hente mine ejendele eller andet lign?
Nej, i tilfælde af, at en person har deres ejendele i Spanien, men ikke har bopæl i Spanien, kan vedkommende ikke komme ind i landet, før de spanske myndigheder tillader det.
Kan jeg komme ind i Spanien med min opholdstilladelse?
Kun borgere med spansk opholdstilladelse kan komme ind i Spanien. Et NIE som ikke-fastboende i Spanien, er ikke et gyldigt dokument til indrejse i Spanien.
Kan jeg tage på ferie til Spanien?
Nej, på nuværende tidspunkt er turistrejser ikke tilladt. For spørgsmål vedr. flyrejser, ombookning eller andet lignende, henviser ambassaden til at dette gøres i dialog med det pågældende rejsebureau, fly- eller forsikirngsselskab.
Reglerne ændrer sig hurtigt, og Spanien i Dag gør naturligvis alt for at bringe nyt til vores læsere, så snart der er noget officielt. Så følg med på vores hjemmeside for seneste nyt...
Kommentarer
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.