Svinedyr og møg-dårlig
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 18/04/2016 - 01:00
Fly & trafik
FLY & REJSE: Ualmindeligt kedelig og dyr lufthavns-mad får turist til at se rødt. Forstår du hende?
Har du nogensinde købt eller bestilt noget mad, der var så utroligt ringe, at du troede, det var en joke og begyndte at lede efter de skjulte kameraer? Det var tilfældet for en flypassager søndag.
Søndag skulle Azilef Speers have noget hurtig frokost, inden hun steg på flyet i Ibiza-lufthavn.
Hendes sandwich viste sig at være alt andet end tilfredsstillende og kan vel nærmest beskrives som skandaløst ringe.
Da hun adskilte sin ”premium skinke-sandwich”, viste indholdet sig at være en halv skive skinke og et par klatter salat, der var alt andet end frisk. Med lidt go' vilje kan man også ane en eller anden form for dressing på det fesne bimbo-brød.
Gad vide hvordan en ikke-premium én af slagsen så indeholder?
Forbandet svineri
Kvinden tog et billede af sandwichen ved siden af kvitteringen for købet og delte det på Facebook.
- Ibiza-lufthavn tog 6,05 euro for dette affald. Lavet af NEWREST GROUP HOLDING. Forbandet svineri, skrev hun i opslaget til billedet.
Og så gik det stærkt.
Billedet er delt over 400 gange på facebook, og folk kommenterer blandt andet, at det er langt værre, end det man normalt oplever i en lufthavn. En skriver bare “Sølle og dovent”.
Det er generelt dyrt at købe mad i lufthavne, men man forventer trods alt at få lidt for pengene. Det kan Ibiza ikke prale med.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.