Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Sviptur med 70 procent rabat

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 27/11/2019 - 08:39

Rejser & oplevelser

REJSER & OPLEVELSER: Renfe er på skinnerne med store rabatter fra nu til og med Black Friday.

En rabat på en togrejse er jo et reelt tilbud. Dér risikerer du ikke, som ved mange andre tilbud Black Friday, at købe en gammel PC-model eller - som forbrugerforeningen OCU advarer mod - kopivarer.

Rabatten, der er på op til 70 procent, betinger, at du køber rejsen i dag, i morgen torsdag eller senest på fredag den 29. november. Derudover skal rejsen være gennemført senest i februar 2020.

Rabatten gælder for AVE og Larga Distancia. Der er også et begrænset udbud. Billetterne købes på http://renfe.com/

YoVoy

Renfes kampagne, der kaldes for YoVoy, er netop lanceret op til Black Friday.

Er udgangspunktet Madrid, giver det blandt andet rejsemuligheder til Barcelona, Sevilla, Valencia, Alicante, Vitoria-Gasteiz, Zaragoza og Málaga, eller den omvendte vej.

Renfe oplyser disse fra-priser: 32,30 euro fra Madrid til Barcelona, 22,90 euro fra Madrid til Sevilla, 24,10 euro fra Madrid til Málaga og 35,45 euro fra Madrid til Granada. Priserne gælder også de omvendte strækninger.

60+?

Husk også, at hvis du er så heldig at være fyldt 60, kan du købe “Tarjeta Dorada” for seks euro om året. Det giver dig 40 procent rabat på AVE-togene fra mandag til torsdag og 25 procent fra fredag til søndag. Tilbuddet gælder også for udlændinge.

 
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.