Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Syndflod, storm og dødsfald

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 01/12/2014 - 11:29

Vejr og natur

UVEJR: Store dele af Spanien har kæmpet mod uvejr denne weekend. En er omkommet, veje er lukkede, og mange kæmper fortsat.

Catalonien blev hårdt ramt, og 13 veje måtte spærres helt af for trafik på Costa Brava, fire floder truer fortsat med at gå over bredderne. Vandmasserne har også undermineret jorden flere steder, og det har givet store huller i gaderne, og man frygter flere.

 

Myndighederne i Figueres måtte oprette nødcentre med senge i sportscentret i tilfælde af evakueringer elelr at folk blev afskåret fra at komme hjem på grund af vandmasserne.

 

Veje lukket i provinsen Girona omfattede C-252 i Far d'Empordà, C-26 i Borrassa, C-31 i Vilamalla, GIV-5129 i Vilafant, GIV-6219 i Siurana, GIV-6226 i Garrigas og N-260 i Llançà og Portbou.

 

I Barcelona blev C-1411b i Manresa afspærret for trafik, og i Lleida blev C-26 i Alfarras lukket.

 

Svært at få motoren i gang i en sø

 

Myndigheder frygter fortsat, at floderne Fluvià, Ter, Cardener og Siurana kan gå over deres bredder, hvis nedbøren bliver værre, så det er meget godt, at vi får en lille pause i dag. Floderne Congost, Anoia, Francolí Llobregat og Foix er også godt fyldte, men der er dog umiddelbart ikke overhængende fare for, at de går over bredderne.

 

Og det der med at holde sig væk fra udtørrede floder, når der er varsel om regn, er ikke for sjov. Se med i denne video, hvor du kan se, hvor hurtigt det faktisk kan gå. Netop derfor omkommer der hvert år mennesker, når det regner.

 

 

 

 

Nødforanstaltninger i forbindelse med oversvømmelser er blevet aktiveret som en sikkerhedsforanstaltning i Barcelona, Calafell, Castelldefels, Santa Maria de Palautordera, Sant Quirze del Valles, Vic, Cardona, Sallent og Castellbel og flere steder i Girona og Lleida.

 

Motorveje var dækket af vand

 

Brandmænd i Figueres måtte rykke ud ikke færre end 144 i løbet af 24 timer fra lørdag til søndag, og 12 børn og fem voksne måtte evakueres fra et fritidscenter, der lynhurtigt blev oversvømmet.

 

I alt brandfolkene haft 305 sager i Girona, 29 i Lleida, 19 i Tarragona, og 55 i Barcelona by. I Andalusien var der over 150 udrykninger.

 

Mand omkom i storm

Også Kanarieøerne har kæmpet mod vejret denne weekend, og det kostede en 53-årig mand livet. Fredag var det stormvarsel på stort set alle øerne og en del af en facade styrtede sammen i Las Palmas.

 

Manden fik en del af fasaden i hovedet og døde senere af sine kvæstelser. Det skriver Canariajournalen.no.

 

Ulykken skete i shoppinggaden Mesa y Lopez i Las Palmas klokken 21:30. En stor metaldel rev sig løs fra en bygningsfacade i den stærke vind og ramte manden i hovedet. Han blev alvorligt kvæstet og døde klokken 15 dagen efter på hospitalet Hospital General de Gran Canaria Doctor Negrín i Las Palmas.

 

Hvordan bliver vejret så i dag? Læs mere her

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.