Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Tågen bliver hængende

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 26/12/2014 - 11:22

Vejr og natur

VEJR: Flot vejr mange steder i dag, men i de indre egne kommer der vedvarende tåge flere steder.

Frost og tåge i de nordlige og indre egne. Fint vejr til resten.

 

Meteorologisk Institut, Aemet, melder i dag om lokalt moderat frost i Pyrenæerne og vedvarende tåge i de indre, nordlige egne.

 

I Cantabrien er det uklart, og der er chance for regn, og det samme er tilfældet i Øvre Ebro, Pyrenæerne, på Balearerne og ved kystområder i Almería, og her kan det blive mere vedvarende.

 

Skyet til overskyet himmel i mange områder i den nordlige halvdel af fastlandet. Generelt overskyet undtagen i områder med tåge. Overvejende skyfrit i resten af landet.

 

Stigende dagstemperaturer i Extremadura, de indre egne, Valencia, mens nætterne bliver en smule lunere i det østlige Cantabrien, Øvre Ebro og Aragón. Faldende temperaturer på De Kanariske Øer.

 

Nordenvind på De Kanariske Øer, Balearerne og de nordøstlige egne af fastlandet med perioder med stærk vind i Ebro-dalen, det nordøstlige Girona samt på De Baleariske Øer. Let vind fra nord til resten af landet.

 

Rundt om i Spanien

Madrid får ret solrigt og tørt vejr. Søndag en overgang skyet og der kan komme nedbør. Mellem to og 12 grader. Næste uge klart vejr, men koldere.

 

Barcelona får skyet vejr i dag, dog mest tørt, mellem seks og 11 grader. I morgen en smule sol, men i løbet af eftermiddagen bliver det blæsende, og natten til søndag kan der komme nedbør. Snegrænsen falder til 900 meter. Næste uge solrigt men koldere.

 

Vejret i Spanien, fredag klokken 14:00

 

Valencia får ret solrigt vejr, og selv om det ikke bliver fra en klar himmel, er der udsigt til en del sol i weekenden. Mellem seks og 17 grader. Men det bliver blæsende - i morgen eftermiddag op til kuling. Søndag læger vinden sig igen, men det bliver mere skyet. Fra mandag bliver det koldere og der kommer frost.

 

Málaga får flot vejr i de næste dage, med sol fra en skyfri himmel, ret svag vind fra nordvest og ni – 17 grader. Men fra starten af næste uge bliver det mere ustadigt, og mandag bliver det mere skyet, og der kommer regn.

 

Vejret i Spanien, lørdag klokken 14:00

 

Mallorca bliver det ret koldt, i alt fald om natten - mellem fem og 13 grader – og fra næste uge bliver det endnu koldere. I morgen frisker vinden op, og det bliver blæsende, ved kysterne op til kuling. Vekslende skydække og i løbet af søndagen kan der komme let nedbør.

 

Gran Canaria får en del sol, let til svag vind fra vest og mellem 13 og 17 grader. Fra næste uge mere ustadigt, og mulighed for regn. 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.