Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Tæt trafik fra i dag

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 31/08/2018 - 11:48

Fly & trafik

TRAFIK: I dag starter den helt store sommertrafik, så myndighederne advarer om tæt trafik og øget kontrol.

Vi sveder endnu, men ikke desto mindre er sommeren gået på hæld. Det betyder også, at der kommer ekstra pres på vejene denne weekend. 

I den forbindelse er der også planlagt flere hastighedskontroller.

“Retorno del Verano” 

Trafikdirektoratet, DGT, advarer om, at den tætte trafik starter i dag klokken 15:00 og står på frem til midnat søndag den 2. september. DGT anslår, at der bliver gennemført 4,2 millioner ture i løbet af weekenden.

Som det har været tilfældet i de senere år, har både sommerens tur- og retur-trafik været udvidet til flere dage, når det er faldet sammen med en weekend, hvorfor retur-operation er udvidet til de to første dage af september.

DGT forudser, at trafikken vil fordele sig således

I løbet af de to og en halv dage vil der være ekstra meget trafik fra de kystnære turistområder og mod de store bycentre - især på søndag.

Der ventes generelt meget trafik på de store færdselsårer, men også ved grænseovergangene, da udenlandske turister vender tilbage til deres hjemlande.

Særlige foranstaltninger

Derfor har DGT etableret en række særlige foranstaltninger til kontrol, styring og overvågning af trafikken for at lette mobiliteten og højne sikkerheden.

Blandt andet er der: 

  • Oprettet ekstra og reversible vejbaner  på de vigtigste adgangsveje til store byer.
  • Begrænsning af transport af farligt gods, speciel transport og lastbiler i almindelighed samt varetransporter på visse strækninger, datoer og tider.
  • Udskydelse af vejarbejde, ​​sportsbegivenheder og andre begivenheder, der involverer vejnettet.
  • Intensiveringen af ​​hastighedskontrol, hvor der er særligt fokus på store hastighedsoverskridelser og udenlandske køretøjer. Kontrollerne bliver udført både på vejen og fra luften.

Omkring 6.000 betjente fra Guardia Civil er øremærket til weekendens returtrafik på vejene, mens flere end 600 overvåger det hele fra de syv trafikstyringscentre.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.