Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Tag med tilbage i tiden

Skrevet af Simon Koefoed Toft, man, 03/04/2017 - 10:57

Rejser & oplevelser

SAMFUND & HISTORIE: Titusinder af ganske gratis billeder viser Kanarieøernes historie - ét øjeblik af gangen.

Hvordan så der ud i Puerto del Rosario i 1898? Og hvilket tøj gik man med på Tenerife i 1902?

Disse spørgsmål og uendeligt mange flere kan du nu få svar på ved at se de tusinder og atter tusinder af gamle fotografier, der gennem flere år er blevet digitaliseret af Foreningen for Kanarisk Håndværk og Kulturarv, FEDAC.

Som noget helt nyt er billederne nemlig nu blevet samlet og offentliggjort på nettet.

På hjemmesiden her kan du bladre i den massive samling af historiske fotos.

Dette billede er taget i 1850 og er det ældste i samlingen (foto: FEDAC)

Fotos i alle former

Foreløbigt er 70.000 billeder blevet tilgængelige for offentligheden, og det er gratis både at se på billederne og at downloade dem.

Og der er flere på vej.

FEDAC har nemlig stadig 150.000 fotos liggende, som man arbejder på at digitalisere.

Billederne er på flere forskellige medier som papir, metal, glas, plastik og sågar træ. Det skriver Canariajournalen.no

Specialiseret søgemaskine

Det er nok usandsynligt, at du får set samtlige 70.000 offentliggjorte fotografier igennem, men et par timer er faktisk hurtigt brugt med at udforske de enkeltes øer historie fortalt i billeder.

Og hvis du leder efter noget helt bestemt i kæmpearkivet, er der også råd for det.

På denne underside kan du nemlig søge efter specifikke årstal, byer, øer eller personer.

Og for lige at vende tilbage til starten, så så Puerto del Rosario sådan her ud i 1898:

Billedet er gammelt nok til, at byen har skiftet navn i mellemtiden (foto: FEDAC)

Og fire år senere tog en ukendt fotograf dette billede af to kvinder i traditionelle kjoler på Tenerife:

Mange af billederne skildrer den helt almindelige daglidag (foto: FEDAC)

Og hvad for noget tøj gik man med på Tenerife i 1902?

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.