Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Tapas indtager Danmark

Skrevet af Simon Koefoed Toft, ons, 14/06/2017 - 01:00

Mad & Vin

MAD & VIN: København og Aarhus er med til at fejre det spanske miniaturekøkken i morgen, når der er global tapas-dag.

Spansk omelet med kartofler, lynstegte rejer i hvidløgsolie eller krydrede kødboller i tomat- eller pebersovs.

Man kan få vand i munden bare ved at tænke på de små humørbomber, tapas er.

Og selvom tapas er noget af det ‘spanskeste’, der findes, kan man sagtens opleve og nyde de små anretninger i resten af verden.

Hele verden rundt

World Tapas Day er en årlig, verdensomspændende fejring af det spanske køkken, der naturligvis sætter fokuset på de små, lækre anretninger, som vi alle kender og elsker.

Og verdensomspændende er virkelig ingen overdrivelse.

I morgen torsdag den 13. juni bliver der afholdt tapas-arrangementer lige fra New Delhi til New York, og som det ofte er tilfældet, når det gælder den kulinariske verden, er Danmark naturligvis også repræsenteret.

World Tapas Day bliver fejret i København for tredje år i streg, og for første gang er også Aarhus med.

Aarhus

I Aarhus er der faktisk så meget madglæde, at det store tapasmarked på Skt. Knuds Torv i hjertet af byen holder åbent både i morgen torsdag og på fredag.

Her vil være flere restauratører til stede, end hvad der kan listes op her, men kongerne af aarhusianske tapas kan vi godt få med. 

Uden at træde nogen over tæerne kan man konstatere, at CANblau laver de bedste tapas i den jyske hovedstad, og derfor er de selvfølgelig også massivt til stede på tapasmarkedet begge dage.

København

Københavnerne har været forelsket i tapas i årevis, og byen byder efterhånden på en del ambitiøse tapasbarer. 

Derfor bliver niveauet også skyhøjt, når alle hovedstadens bedste tapasmagere mødes og kokkererer til tapasmarkedet på Halmtorvet på Vesterbro.

Arrangementet løber af stablen i overmorgen fredag - formentlig så der er mulighed for at kunne drikke iskold fadøl og rosévin med god samvittighed.

Højt humør

Til tapasmarkederne i både Aarhus og København bliver stemningen sat med søde, spanske toner, så er man i virkelig godt humør, bliver der givetvis mulighed for en omgang flamenco også.

I begge byer er der også restauranter, der fejrer World Tapas Day med deres egne, til lejligheden sammensatte, tapasmenuer.

Hele programet for World Tapas Day kan du finde her (på dansk).

Kommentarer

CANblau laver ikke de bedste tapas. Det er et internationalt mix inspireret af nordspansk tapas og almindelig europæisk mad. Priserne er også fantasifulde, og meget langt fra spanske.

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.