Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Taxi-strejke igen

Skrevet af Redaktionen, tir, 21/11/2017 - 10:44

Fly & trafik

TRAFIK: Taxi-chaufførerne har igen besluttet sig for at nedlægge arbejdet. Men hvad betyder det for os, der skal til lufthavnen eller på hospitalet?

Sommeren blev ramt af store taxi-strejker, som blandt andet gik ud over rejsende, der strandede på banegårde og i lufthavne.

Bedst som vi troede, strejkerne var begyndt at stilne af, er de blusset op igen.

Fedetaxi er den største fagforening for taxi-chauffører, og nu har den besluttet at der skal strejkes i 24 timer den 29. november. 

Strejken er landsdækkende.

Kunne være værre

Som et plaster på såret garanterer formanden for Fedetaxi dog, at der vil være minimumsservice. 

Under denne strejke vil der være øget fokus på, at der stadig skal køres til og fra togstationer, lufthavne og hospitaler.

Hvorfor strejke?

Problemet det samme som hidtil.

Taxi-chaufførerne ikke vil finde sig i, at de de uorganiserede VCT’er, der opererer gennem platforme som Uber og Cabify, snupper kunder. 

Højesteret har vedtaget, at 80 af den slags licenser, som har været blokeret i Madrid siden 2014, skal udstedes på trods af bystyrets beslutning.

Det har fået taxi-laugene til at ryste i bukserne. De er overbeviste om, at 10.000 til 11.000 nye licenser bliver udstedt i løbet af de kommende to år. 

Træls beslutning

Fedetaxi indkaldte til møde mandag morgen. Her kom foreningen frem til, at regeringen ikke gør nok for at sikre branchen.

- Vi er blevet nødt til at strejke nationalt, selvom vi ikke bryder os om at gøre livet sværere for vores kunder, siger Miguel Angel Leal, der er formand for Fedetaxi.

Strejken bliver en del af en større demonstration, som i forvejen skulle finde sted i Madrid samme dag.

Samtidig forudsiger han, at situationen vil blive mærkbart værre.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.