Tenerife er verdensmester i vand
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 17/07/2015 - 11:24
Rejser & oplevelser
OPLEVELSER: Glem alt om Lalandia og Knuthenborg Safaripark. Tenerife har både verdens og Europas bedste af disse to slags.
Tenerife kan prale af at have verdens bedste vandpark at forkæle sine borgere og turister med. Det har brugerne af rejsesiden Tripadvisor bestemt.
Siam Park løber fra alle konkurrenterne og sætter sig tungt på førstepladsen.
Gode muligheder for at slappe af
Som navnet måske antyder, har parken et drage-agtigt tema. Modsat mange vandland på fastlandet er Siam Park åben hver dag året rundt.
Parkens rolige område i al sin skønhed
Der er stor forskel på lokale og turister. Hvis du bor på en af De Kanariske Øer, koster det 19.50 euro at besøge stedet. Gør du ikke, må du hoste op med 34 euro.
Europas bedste dyrepark
Oven i vandpark-verdensmesterskabet kan Tenerife prale med endnu en titel. Europas bedste dyrepark ligger nemlig også på øen. Det skriver canariajournalen.no
Loro Parque i Puerto de la Cruz er Europas bedste dyrepark, hvis man spørger brugerne på Tripadvisor.
Her er Tenerife faktisk også meget tæt på endnu et verdensmesterskab, for det er kun San Diego Zoo i USA, der bliver anset for at være en bedre dyrepark.
Her er rejse-entusiasternes top ti over vand- og dyreparker over hele verden:
Bedste vandparker:
- Siam Park, Adeje, Spanien
- Beach Park, Aquiraz, Brasilien
- Disney's Blizzard Beach Water Park, USA
- Disney's Typhoon Lagoon Water Park, USA
- Waterbom Bali, Kuta, Indonesien
- Wild Wadi Water Park, Forenede Arabiske Emirater
- Hot Park, Rio Quente, Brasilien
- Aquaventure Waterpark, Forenede Arabiske Emirater
- Aquatica, USA
- Aquaventure Water Park at Atlantis, Bahamas
Bedste dyreparker:
- San Diego Zoo, USA
- Loro Parque, Puerto de la Cruz, Spanien
- Singapore Zoo, Singapore
- Prague Zoo, Tjekkiet
- Tiergarten Schoenbrunn - Zoo, Østrig
- Henry Doorly Zoo, USA
- Chester Zoo, England
- St. Louis Zoo, Saint Louis, USA
- Zoological Wildlife Foundation, USA
- Zoo Parc de Beauval, Frankrig
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.