Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Terrorister anholdt i hovedstaden

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 23/05/2017 - 10:16

Krimi og katastrofe

VIDEO: Særligt i dag har vi brug for at føle os trygge, og det sørger spansk politi heldigvis for. To personer er anholdt for at have hvervet og trænet nye, hellige krigere. Blandt andet underviste de i at lave bomber.

Policía Nacional har her til morgen anholdt to personer i Madrid. De to aktioner blev filmet af politiet selv.

Følg med i de daglige nyheder ved at like vores facebookside

Politiet oplyser politiet i en pressemeddelelse, at de to tilhører en terrorcelle knyttet til DAESH, som er specialiseret i “elektronisk jihad”.

Hellig krig på nettet forstået på den måde, at de to havde opgaven med at oplyse om sagen på nettet, sprede propaganda og hverve nye medlemmer, som de fik radikaliseret ved igen og igen at vise dem uhyggeligt videomateriale. De lærte dem også, hvordan man laver bomber.

Alt sammen for at klargøre dem til at begå terrorangreb på europæisk jord efter samme fremgangsmåde, som vi allerede har set i Storbritannien, Tyskland, Belgien, Francia og Spanien. Selvmordsaktioner med hjemmelavede eksplosive anordninger.

Terror til teenage-koncert

Og på en dag som i dag er det vigtigere end nogensinde at føle sig tryg. I går oplevede England endnu et forfærdeligt angreb ved en koncert, hvor indtil videre 22 er dræbt og 59 er kvæstet.

Dødstallet kan stige, da mange af de kvæstede fortsat er i voldsomt kritisk tilstand.

Man efterforsker sagen som et terrorangreb, og indtil videre oplyses det, at en enkelt person udløste en bombe i foyeren til koncertstedet i Manchester.

Personen med bomben er blandt de døde. Der er ingen oplysninger om de andre dræbte, men der er helt sikkert både unge blandt.

212 anholdt på to år

De to mænd, som i dag er blevet anholdt i koordinerede aktioner i den spanske hovedstad, er henholdsvis 43 og 22 år gamle og er begge marokkanske statsborgere.

Her kan du se videoer fra aktionerne i morges:

Den 26. juni 2015 blev det nationale sikkerhedsniveau i Spanien hævet til det næsthøjeste.

Siden har sikkerhedsstyrkerne anholdt 164 jihad-terrorister i operationer i Spanien og i udlandet. Siden starten af ​​2015 er i alt 212 blevet anholdt.

Hjælp anonymt

Indenrigsministeriet minder om, at borgerne kan hjælpe med at bekæmpe radikalisering gennem en række kanaler.

Her kan man fortroligt og sikkert underrette sikkerhedsstyrkerne om mulige tilfælde af radikalisering i ens eget miljø.

Det kan ske via www.stop-radicalismos.es, gennem mobil-app’en Alertcops og på det gratis telefonnummer 900 822 066. 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.