Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Thai-drengene til Spanien

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 11/07/2018 - 10:24

Krimi og katastrofe Sport & hobby

SPORT & KATASTROFE: Real Madrid og Barca har begge inviteret de reddede drenge til deres klubber i Spanien.

En medarbejder i Real Madrid havde observeret, at én af drengene i fodboldholdet bar en Real Madrid-trøje. Og det gav et hurtigt initiativ efter den sidste dreng og træneren var reddet i år.

Real Madrid fortæller, at det er en invitation til at overvære en La Liga kamp på Santiago Bernabéu Stadion, når drengene igen er på toppen og har lyst til at rejse en tur til Spaniens hovedstad.

Santiago Bernabéu

Ligeledes har Barca inviteret holdet og deres træner til Barcelona, hvor de kan deltage i klubbens aktiviteter på Camp Nou Stadion og overvære en af de kampe, som spilles under deres besøg.

Camp Nou

Med initiativet ønsker Real Madrid at belønne drengene. Den spanske klub kontaktede i går Spaniens ambassadør i Thailand, for at fremskynde sagen mest muligt.

De 12 drenge og deres træner forventes at blive mindst én uge på provinshospitalet i Chiang Rai for at gennemgå en komplet medicinsk psykologisk check-up.

Der er næppe nogen tvivl om, at invitationen til de spanske klubber vil hjælpe og motivere drengene, når de er klar til at modtage nyheden.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.