Tilbyd eller få hjælp
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 14/04/2020 - 11:50
Coronavirus
CORONA & TEKNOLOGI: Ny app hjælper med at forene de sårbare med dem, der har overskud til at hjælpe med hverdagsting eller bare tid til en snak.
Mange sårbare borgere har i disse dag brug for en ekstra hånd med indkøb, rengøring eller bare en snak.
Ny app skal hjælpe med at finde og tilbyde hjælp til borgere, der er isoleret i de nuværende omstændigheder under coronakrisen.
Modgang og krisetider får den omsorgsfulde side af borgerne frem. Og den teori skal ny app bevise.
TeAyudo er en app, der er oprettet af et team af frivillige iværksættere og IT-eksperter.
Applikationen, som er tilgængelig i både web- og mobilversion, giver brugerne mulighed for at søge og tilbyde hjælp til alle borgere i samme område eller kvarter som én selv.
Som folkene bag forklarer, "vores mål er at forene mennesker, lette lokalt samarbejde og skabe tættere lokalsamfund. Vi respekterer privatlivet og vil ikke konkurrere med eksisterende kanaler. I vanskelige situationer gør opfindsomhed og samarbejde forskellen".
Simpel opbygning
TeAyudo-platformen er ret simpelt opbygget med to muligheder: "Jeg har brug for hjælp" og "Jeg vil hjælpe".
Indtast dit postnummer og vælg så, om du mangler hjælp eller kan tilbyde det
I det første tilfælde angiver brugerne, hvad de har brug for og hvornår samt deres adresse.
I det andet kan frivillige kontrollere alle ansøgninger om hjælp i deres kvarter og tilbyde at hjælpe.
”Anmodningerne spænder fra at køre et ærinde, som at tage på apoteket eller købe mad og bringe indkøbet hen til ansøgerens hjem, til at hjælpe med børns hjemmearbejde, få en yogatime eller blot en telefonsamtale med en, der er alene”, forklarer initiativtagerne.
Se her, hvordan det virker:
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.