Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Tiltrængt regn til syd

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 28/06/2016 - 10:41

Vejr og natur

VEJR: I dag får vi endelig lidt regn på den sydlige halvdel af halvøen. Og nogle får endda en hilsen fra Afrika oven i hatten.

Vi tager en pause fra sommeren og napper en dag med lidt tiltrængt væde. Overordnet set kan man trække en lige linje tværs gennem landet og sige den nordlige halvdel får flot vejr, mens den sydlige får overskyet og ustadigt vejr.

Husk at like vores facebookside

Regnen kan i dag blive ledsaget af tordenvejr i Andalusien, det sydlige Extremadura, Castilla-La Mancha, samt bjergene i Sistema central, Ibérico og Pyrenæerne.

Blandt andet Sistema Central, Sistema Ibérico og Pyrenæerne får tordenvejr

Der kan også komme en del mudder med regnen, da der er meget af det rødlige Sahara-støv i luften. Mange vil også komme ud til en ret beskidt bil, havemøbler og terrasse i dag, og det er altså en hilsen fra det Afrikanske kontinent.

Temperaturerne stiger i dag, og det vil være særligt mærkbart i Cádiz, Málaga og kystområderne i Granada samt Ebro-dalen. Over 35 grader i sydvest.

I dag klokken 14

Hård vind langs den galiciske kyst og Alboran-havet, og sidstnævnte gør, at myndighederne har sat Melilla, Cádiz, Granada og Almería i forhøjet alarmberedskab for kystnære fænomener.

Teruel i Aragón er ligeledes i gult alarmberedskab, men der gælder det uvejr med regn, lyn og torden.

I morgen klokken 14

Málaga og ferieøer

Vejrguderne har skruet gevaldigt ned for solen over Málaga i dag, hvor mange områder allerede har fået regn her til morgen. Ellers skyet i perioder resten af dagen primært med mellemliggende og højtliggende skyer - særligt i eftermiddag bliver det overskyet og ustadigt i de indre egne, hvor kraftig regn kan blive ledsaget af tordenvejr.

Stigende temperaturer, og særligt maksimaltemperaturerne taget er hop opad. 28 til 34 grader om dagen og mellem 19 og 21 om natten. Vind fra øst i de indre egne og langs vestkysten, mens den kommer fra skiftende retninger i resten, inden den drejer om i vest i løbet af eftermiddagen til hele provinsen.

I den nordlige del af Gran Canaria er der igen overskyet himmel i løbet af første halvdel af dagen, men også perioder med skyfri himmel i de indre egne. I andre dele overvejende klart.

Minimumtemperaturerne sker der ikke meget med, mens maksimumtemperaturer stiger lidt i de indre og højtliggende egne - 21 til 25 grader døgnet rundt. Vind fra nord på 20 til 30 km/t, som i perioder frisker op langs øst- og vestvendte skrænter. Atter let vind fra skiftende retninger langs sydkysten.

Mallorca får letskyet himmel i eftermiddag og perioder med mellem- og højtliggende skyer. Temperaturerne sker der ikke meget med, så de holder sig på 27 til 32 og dagen og 17 til 19 om natten. Let vind fra skiftende retninger og briser langs kysten. 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.