Tip til optimal stjernejagt
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 12/08/2016 - 01:00
Rejser & oplevelser
OPLEVELSER: Nattehimlen bliver spækket med stjerneskud i denne weekend med op til 500 stjernskud i timen. Her får du lidt fif til en smuk stjerneoplevelse.
Sommeren er højsæson for meteorregn, og en af de smukkeste er Perseid-meteorregnen, som pryder nattehimlen i weekenden.
Det er resterne af kometen Swift-Tuttle, som vi ser som lysende spor på nattehimlen.
Husk at like vores facebookside
Institut for astrofysik melder, at der kan komme op til 500 meteorer i timen.
Uden måne og skyer
Lørdag klokken 02:00 ser det sådan her ud
Når månen er gået ned lidt efter midnat, vil der være bedst mulighed for at se meteorregnen.
Derudover spiller skyerne en stor rolle. Hvis det er overskyet, påvirker det nemlig sigtbarheden. Men i aften skulle det være stjerneklart, og der er derfor rig mulighed for at opleve stjerneregnen.
Søndag klokken 02:00 ser det endnu bedre ud
I gennemsnit skulle det være muligt for en stjernekigger, at se et stjerneskud hvert andet minut. Derfor er det oplagt at tage en makker under armen, fylde kaffe på kanden og se meteorregnen.
Men der er et par ting, du skal have i mente, inden du går på stjernejagt.
Billede af perseiderne.
Total mørke, tålmodighed og tid
Lysforurening er din værste fjende, hvis du vil se stjernerne. Så kør ud af byen og væk fra gadebelysning.
Meteorregn kommer ofte i ryk, så væbn dig med tålmodighed, og du vil pludselig blive belønnet med en masse stjerneskud i træk. Lidt ligesom at fiske...
Stjerneregnen fortsætter hele natten. Derfor find et behageligt sted at slå dig ned og nyde forestillingen.
Du behøver hverken kikkert eller teleskop. Læn dig bare tilbage og kig op.
Hvis du ikke har mulighed for at komme udenfor eller bare er lidt hygge-doven, kan du se perseiderne blive live-streamet på sky-live.tv.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.